Salme 104
1 Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,
kasakkung: panuekhoeh Oe, ka hringnae BAWIPA teh pholen haw. Oe BAWIPA ka Cathut nang teh na lentoe tangngak. Taluenae hoi barinae hoi kamthoup e lah na o.
2 hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;
Khohna patetlah angnae na khohna teh, kalvannaw hah hni patetlah na yap.
3 du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;
Na onae im van adunaw hah tui dawk na pâhung teh, tâmai patet hah leng lah na coung sak teh kahlî rathei hoi na tho.
4 Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!
Na patounenaw hah kahlî patetlah thoseh, thaw katawknaw hah hmaito patetlah thoseh na coung sak.
5 Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;
Talai adu hah nâtuek hai a kampuen hoeh nahanlah ka caksak e lah na o
6 Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.
Talai hah hni hoi khu e patetlah tui hoi na khu teh, tui hah monsom vah a kangdue.
7 For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,
Na yue toteh, a yawng awh. Khoparit lawk a thai awh toteh karangpoung lah a yawng awh.
8 for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;
Mon lah a luen awh teh, ravonaw dawk hoi a kum awh teh ao nahane hmuen koe koung a pha awh.
9 du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.
Tuinaw bout a tho teh, talai a muem hoeh nahanlah, a tapuet thai hoeh hane khori hah a khuen pouh.
10 Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;
Ravo dawk lawng hanelah tui hah a tha teh, mon hoi a lawng cathuk awh.
11 de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;
Saring pueng ni nei hanelah a poe teh, kahrawng e lanaw ni hai tui kahran a dap sak awh.
12 over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.
Ateng vah kalvan e tavanaw tabu a tuk awh teh, thingkungnaw dawk a cai awh.
13 Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;
A im van hoi monnaw tui a awi teh, na tawk e ni talai heh ka boum lah a kawk.
14 du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden
Talai ni rawca a tâco sak nahanlah saringnaw hanlah pho a paw sak teh taminaw hanlah thingthairompo a paw sak.
15 og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.
Misur ni tami lungthin a nawm sak, satui ni mei a kâpi sak, rawca ni tha ao sak.
16 HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,
BAWIPA e thingkung lebanon mon vah a ung e sidar thingnaw hai a boum awh.
17 hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.
Hawvah, tavanaw ni a tabu a tuk awh teh, hmaica thing teh kahrawng cawmpainaw e im lah ao.
18 Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.
Lungha teh Athanaw o nahanelah ao teh, savehnaw teh talung koe a kâhro awh.
19 Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;
Ama ni thapa hah hnintha touk nahanlah a sak teh, kanî ni khup nahan tue a panue.
20 du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;
Hmonae na sak teh hothateh karum doeh. ratu thung e saring pueng a tâconae tue lah ao.
21 de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.
Sendektanca ni kei hane a tawng teh, Cathut koehoi e rawca a tawng.
22 De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;
Kanî a tâco toteh a onae a kâkhu dawk lengkaleng a tabo awh.
23 Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.
Tami teh thaw tawk hanelah a tâco teh, tangmin lah totouh a tawk.
24 Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!
Oe BAWIPA, na sak e hno teh apap poung. Lungangnae hoi na sak e seng doeh. Talai teh na tawntanae hoi akawi.
25 Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;
Hete ka kaw ni teh kalen e talîpui dawkvah, touklek thai hoeh e saring kathoung kalen a kâhlai awh.
26 Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.
Haw e hmuen koe long a cei teh, hawvah ka paitun hanelah na sak e tangapui Leviathan hai ao.
27 De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;
A tue a pha toteh, rawca na poe thai nahanlah abuemlahoi nang na ring awh.
28 du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.
Na poe e pueng a la awh teh, na kut na dâw teh hno kahawi hoi a kâkawk awh.
29 Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;
Na minhmai na hro pouh toteh, a lungpuen awh. A kâha na lat pouh pawiteh a due awh teh vaiphu lah a coung awh.
30 du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.
Na Muitha na tha toteh hotnaw teh sak e lah ao. Talai meilam hai bout na katha sak.
31 HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!
BAWIPA bawilennae teh yungyoe kangning seh. BAWIPA teh a sak e dawk konawm naseh.
32 Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger
Talai a khet nah a pâyaw, mon a tek nah hmaikhu a tâco.
33 Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.
Ka hringyung thung BAWIPA koe la ka sak vaiteh, ka hringyung thung Cathut pholen hoi la ka sak han.
34 Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.
Ka khopouknae hah ahni hanelah radip naseh. BAWIPA dawk ka konawm han.
35 Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!
Tamikayon teh talai hoi raphoe lah awm naseh. Tamikathout awm hanh lawiseh. Oe kahringnae BAWIPA teh pholen haw. Hallelujah.
