Salme 104

1 Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,

BENDISE si Jeova, O antijo: O Jeova Yuusso, jago y sendangculo; jago minagagago ni y onra, yan y minagas.

2 hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;

Ni y untampen maesajao ni y manana taegüije y bestido: ni y jumuto juyong y langet sija taegüije y cottina.

3 du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;

Ni y plumanta y jayo y aposentuña gui jalom janom: ni y fumatinas y mapagajes para caruajeña: ni y mamomocat gui jilo y papan y manglo.

4 Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!

Ni y fumatinas y manglo sija para tentagoña: y ministroña y mañila y guafe.

5 Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;

Ni y pumolo y plinantan tano, ya ti siña manacalamten para taejinecog.

6 Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.

Ya tumampe güe ni y tinadong taegüije y bestido: y janom sija manotojgue gui sanjilo y beca sija.

7 For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,

Ya pot y linalatdemo, sija manjanao; ya pot y inagang y julumo mañadig manjanao.

8 for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;

Sija manjanao julo gui beca sija, sija apan papa gui oriyan y bayesija, gui sagayan ni y jago fumamauleg para sija.

9 du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.

Jago pumolo y uttimonñija ya ti siña manmalofan guato; para ti siña jabira sija talo para utampe y tano.

10 Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;

Jatago y tutujon y janom gui jalom y bayesija; ni y manmalalago gui entalo y egso sija.

11 de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;

Sija numae guimenñija y todo gâgâ sija gui fangualuan: y manmachaleg na asno sija manmagong y majoñija.

12 over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.

Ya iya sija nae y pajaron y langet guaja sagañija ya mangacanta gui entalo y ramas sija.

13 Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;

Güiya numaye janom y egso sija guinin y aposentuña sija: y tano jaspog ni y tinegcha y chechomo.

14 du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden

Güiya y chaguan munafanlâlâ para y guaca sija, yan y tinanom para usinetbe y taotao: para ufañule nengcano gui tano;

15 og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.

Yan y bino ni y munamamagof y corason y taotao, yan y laña para ulamlam y mataña, yan y pan ni y munamemetgot y corason y taotao.

16 HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,

Y trongcon jayo Jeova manbula chugo; y sedro sija gui Libano ni y tinanomña;

17 hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.

Anae y pajaro jafatitinas y chechoñija; ya y chuchuco, y trongcon pino guimaña.

18 Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.

Y taquilo na ogso sija para y manmachaleg na chiba: yan y acho sija guinegüe para y conejo.

19 Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;

Jatancho y pilan para y tiempo: y atdao tumungo y jinanaoña papa.

20 du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;

Jago fumatinas y jemjom yan puenge; anae todo y gâgâ gui jalomtano mangucunanaf mona.

21 de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.

Y manfamaguon na leon sija manaagang ni y manmaconeñija yan jaaliligao y nañija guinin as Yuus.

22 De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;

Y atdao cajulo, sija manmapos, yan manason sija papa gui jalom y liyangñija.

23 Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.

Y taotao jumajanao mona gui finatinasña yan gui chechoña, asta qui puenge.

24 Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!

O Jeova, manminegae sija y chechomo! y minenajlom, jago fumatinas sija todo: y tano senbula ni y rinicumo.

25 Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;

Ayo guato gaegue y tase, dangculo yan ancho, anae y sanjalomña sija y güinaja na mangucunanaf ni ti siña matufong, todoja mandangculo yan mandiquique sija na gâgâ.

26 Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.

Ayo nae manjajanao y batco sija: ayo nae gaegue y lebiatan ni y finatinasmo para y jumugando gui sanjalomña.

27 De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;

Este sija todo mumananggajao; sa jago siña unnae sija nañija gui tiempo ni matancho.

28 du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.

Sa ayo y jago numae, sija naufandaña: unbaba y canaemo ya sija mannajong ni y minauleg.

29 Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;

Unnaatog y matamo, sija mañatsaga: unchule y jinagonñija, sija manmatae, yan manalo guato gui petbosñija.

30 du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.

Untago mona y espiritumo, sija manfinatinas: yan jago munanuebo y inatan gui sanjilo y tano.

31 HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!

Polo ya y minalag Jeova ugagaegue para taejinecog: Polo ya si Jeova umagof gui chechona:

32 Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger

Ni y jaatan y jilo y tano yan jayengyong: ni y japacha y egso sija yan janaasgon.

33 Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.

Bae jucantaye si Jeova taemenoja y inanaco y linâlâjo: bae jucantaye tinina y Yuusso mientras lalâlâyo.

34 Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.

Polo ya y jinasoco iya güiya usenmames: bae jugofmagof as Jeova.

35 Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!

Polo y manisao ya ufanlinachae gui tano, polo y manaelaye ya utaya. Bendise si Jeova, O antijo. Alaba si Jeova.