Salme 103
1 (Af David.) Min Sjæl, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn!
Neni i kapina Ieowa o lol i mar a jaraui!
2 Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!
Neni i kapina Ieowa, o der monokela a kotin wiawia mau on uk!
3 Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,
Me kotin makeki on uk dip om karoj, ap kotin kamauiala om jomau kan.
4 han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,
Me kotin dore uk ala jan ni waja apwal, me kotin ninie kin uk mak o kalanan.
5 han, som mætter din Sjæl med godt, så du bliver ung igen som Ørnen!
Me kotin kapai uk adar ni om malar, o kotin kapulpul uk ala dueta adler.
6 HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.
En Ieowa a wiawia me pun, o a kotin kapunala, me mi ni kalokolok japun.
7 Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;
A kotin kajale on Mojej al en a meakaroj, o on men Ijrail a wiawia kan.
8 barmhjertig og nådig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed;
Ieowa me dir en kalanan o mak, a kin kotin kanonama, o a kalanan me lapalap.
9 han går ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt på Vrede;
A jota kin kotin kaloke aramaj anjau karoj, o pil jota onion kokolata.
10 han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.
A jota kotin pwain on kitail duen dip atail, o jota depuk on kitail duen atail japun kan.
11 Men så højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.
A duen ileile en lan jan jappa, iduen a mak lapalap on ir, me kin majak i.
12 Så langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.
Duen maj en lan o kapin lan ara doo pajan, iduen a kotin kadooana wei jan kitail dip atail.
13 Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.
Duen jam amen pokepoko na jeri, iduen Kot kotin kupukupura irail, me lan i.
14 Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;
Pwe a kotin mani, da me kitail wiaui kida, a kotin mani, me kitail me pwel par.
15 som Græs er Menneskets dage, han blomstrer som Markens Blomster;
Aramaj amen kin rajon ra, a kin majal pajan dueta wan tuka nan jap o.
16 når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen.
Ma kijinian pan leler, a joer mia, o a jolar aja deu a.
17 Men HERRENs Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn
A kalanan en Ieowa pan duedueta kokolata on ir, me lan i, o a melel on jeri en jeri kan,
18 for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, så de gør derefter.
On ir, me kin kolekol a inau, o madamadaua duen a majan kan, pwen kapwaiada.
19 HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.
Ieowa kotin kauada mol a nanlan, o a kotin kaunda meakan karoj.
20 Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, så snart I hører hans Røst.
Kapikapina Ieowa, komail japwilim a tounlan kan, komail me lapalap akan ni manaman, me kin kapwaiada a majan kan, o peiki on moat en a majan!
21 Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.
Kapikapina Ieowa japwilim a pokon akan karoj, o japwilim a ladu kan, me kin kapwaiada kupur a!
22 Lov HERREN, alt, hvad han skabte, på hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN!
Kapikapina Ieowa japwilim a dipijou kan ni waja karoj, me a kotin kakaun, nen i kapina Ieowa!
