< Salme 103 >
1 (Af David.) Min Sjæl, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn!
Ngen i kapinga Ieowa o lol i mar a saraui!
2 Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!
Ngen i kapinga Ieowa, o der monokela a kotin wiawia mau ong uk!
3 Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,
Me kotin makeki ong uk dip om karos, ap kotin kamauiala om somau kan.
4 han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,
Me kotin dore uk ala sang ni wasa apwal, me kotin ninie kin uk mak o kalangan;
5 han, som mætter din Sjæl med godt, så du bliver ung igen som Ørnen!
Me kotin kapai uk adar ni om malar, o kotin kapulpul uk ala dueta adler.
6 HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.
En Ieowa a wiawia me pung, o a kotin kapungala, me mi ni kalokolok sapung.
7 Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;
A kotin kasale ong Moses al en a meakaros, o ong men Israil a wiawia kan.
8 barmhjertig og nådig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed;
Ieowa me dir en kalangan o mak, a kin kotin kanongama, o a kalangan me lapalap.
9 han går ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt på Vrede;
A sota kin kotin kaloke aramas ansau karos, o pil sota ongiong kokolata.
10 han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.
A sota kotin pwain ong kitail duen dip atail, o sota depuk ong kitail duen atail sapung kan.
11 Men så højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.
A duen ileile en lang sang sappa, iduen a mak lapalap ong ir, me kin masak i.
12 Så langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.
Duen mas en lang o kapin lang ara doo pasang, iduen a kotin kadooana wei sang kitail dip atail.
13 Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.
Duen sam amen pokepoke na seri, iduen Kot kotin kupukupura irail, me lan i.
14 Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;
Pwe a kotin mangi, da me kitail wiaui kida, a kotin mangi, me kitail me pwel par.
15 som Græs er Menneskets dage, han blomstrer som Markens Blomster;
Aramas amen kin rasong rä, a kin masal pasang dueta wantuka nan sap o.
16 når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen.
Ma kisiniang pan leler, a soer mia, o a solar asa deu a.
17 Men HERRENs Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn
A kalangan en Ieowa pan duedueta kokolata ong ir, me lan i, o a melel ong seri en seri kan,
18 for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, så de gør derefter.
Ong ir, me kin kolekol a inau, o madamadaua duen a masan kan, pwen kapwaiada.
19 HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.
Ieowa kotin kauada mol a nanlang, o a kotin kaunda meakan karos.
20 Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, så snart I hører hans Røst.
Kapikapinga Ieowa, komail sapwilim a tounlang kan, komail me lapalap akan ni manaman, me kin kapwaiada a masan kan, o peiki ong moat en a masan!
21 Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.
Kapikapinga Ieowa sapwilim a pokon akan karos, o sapwilim a ladu kan, me kin kapwaiada kupur a!
22 Lov HERREN, alt, hvad han skabte, på hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN!
Kapikapinga Ieowa sapwilim a dipisou kan ni wasa karos, me a kotin kakaun, ngen i kapinga Ieowa!