Salme 103

1 (Af David.) Min Sjæl, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn!

Av David. Lova Herren, mi sjæl, og alt som i meg er, love hans heilage hamn!

2 Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!

Lova Herren, mi sjæl, og gløym ikkje alle hans velgjerningar!

3 Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,

Han som tilgjev all di skuld, han som lækjer alle dine brester,

4 han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,

han som løyser ditt liv frå gravi, han som kryner deg med nåde og miskunn,

5 han, som mætter din Sjæl med godt, så du bliver ung igen som Ørnen!

han som mettar din prydnad med godt, so du vert ung att som ørnen.

6 HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.

Herren gjer rettferdsverk og rett mot alle som er under trykk.

7 Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;

Han kunngjorde sine vegar for Moses, sine gjerningar for Israels born.

8 barmhjertig og nådig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed;

Miskunnsam og nådig er Herren, langmodig og rik på miskunn.

9 han går ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt på Vrede;

Han trættar ikkje alltid og gøymer ikkje æveleg på vreide.

10 han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.

Han gjer ikkje med oss etter våre synder og gjev oss ikkje lika for våre misgjerningar.

11 Men så højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.

For so høg som himmelen er yver jordi, so er hans miskunn veldug yver deim som ottast honom.

12 Så langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.

So langt som aust er frå vest, let han våre misgjerningar vera burte frå oss.

13 Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.

Som ein far miskunnar borni, so miskunnar Herren deim som ottast honom.

14 Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;

For han veit kva slag skapning me er, han kjem i hug at me er dust.

15 som Græs er Menneskets dage, han blomstrer som Markens Blomster;

Eit menneskje, som gras er hans dagar, som blomen på marki, soleis blømer han.

16 når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen.

Når vinden fer yver honom, er han ikkje meir, og staden hans veit ikkje meir av honom.

17 Men HERRENs Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn

Men Herrens miskunn er frå æva og til æva yver deim som ottast honom, og hans rettferd er mot barneborn,

18 for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, så de gør derefter.

mot deim som held hans pakt, og som kjem i hug hans fyresegner og liver etter deim.

19 HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.

Herren hev sett sin kongsstol i himmelen, og hans rike råder yver alle ting.

20 Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, så snart I hører hans Røst.

Lova Herren, de hans englar, de velduge kjempor som set hans ord i verk, med di de lyder på røysti av hans ord!

21 Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.

Lova Herren, alle hans herar, de hans tenarar som gjer hans vilje!

22 Lov HERREN, alt, hvad han skabte, på hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN!

Lova Herren alle hans verk på alle stader i hans rike! Lova Herren mi sjæl!