Salme 103

1 (Af David.) Min Sjæl, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn!

Andriaño t’Iehovà, ry troko; naho ze hene amako; bangò ty tahina’e masiñe!

2 Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!

Andriaño t’Iehovà ry troko, le ko haliño o hasoa’e iabio.

3 Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,

I mpañaha ze hene hakeo’oy, ie mpanaha ze atao arete’oy.

4 han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,

I mijebañe ty fiai’o boak’an-koboñ’aoy, ie mañohò azo am-piferenaiñañe naho am-pitretrezañe,

5 han, som mætter din Sjæl med godt, så du bliver ung igen som Ørnen!

ie mahaeneñe ty havelo’o an-draha soa, naho vaoe’e hoe vantio ty hajalahi’o.

6 HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.

Manao ty hahiti’e t’Iehovà naho mitolon-kavantañañe amy ze hene volevolèn-draha.

7 Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;

Nampahafohine’e amy Mosè o sata’eo o tolon-draha’eo amo ana’ Israeleo.

8 barmhjertig og nådig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed;

Miferenaiñe naho mitretre t’Iehovà, malaon-kaviñerañe, vaho enem-pikokoa-migahiñe.

9 han går ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt på Vrede;

Tsy handilo nainai’e re, tsy hangazoña’e kitro katroke ty fifombo’e.

10 han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.

Tsy nanoe’e mañeva o tahin-tikañeo, tsy nililove’e ty amo hakeo’ tikañeo.

11 Men så højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.

Fa mira ami’ty haabo’ i likerañey ami’ty tane toy, ty hajabajaba’ ty fiferenaiña’e amo mañeveñ’ama’eo;

12 Så langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.

Mira ami’ty halavi’ i atiñanañey amy ahandrefañey, ty halavi’ ty nampisitahe’e amantika o fiolàn-tikañeo.

13 Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.

Hambañe ami’ty halèm-pon-drae amo ana’eo ty fitretreza’ Iehovà amo mañeveñe ama’eo,

14 Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;

amy te arofoana’e ty vintan-tika; tiahi’e t’ie lemboke.

15 som Græs er Menneskets dage, han blomstrer som Markens Blomster;

Aa naho ondaty, hoe ahetse o andro’eo hoe voñe an-kivok’ ao ty fandrevaha’e;

16 når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen.

ie iarian-tioke, le tsy eo ka, vaho tsy mahatiahy aze i toe’ey.

17 Men HERRENs Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn

Fe boake haehae tsy amam-pipotora’e añe, sikal’ami’ty tsy modo añe, ty fiferenaiña’ Iehovà amy ze mañeveñe ama’e, naho i havantaña’ey amo ana’ o anakeo—

18 for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, så de gør derefter.

ho amy ze miambeñe i fañina’ey vaho mahatiahy o taro’eo hanoa’e.

19 HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.

Fa naore’ Iehovà an-dindiñe ao ty fiambesa’e, vaho mamehe ze he’e i fifehea’ey.

20 Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, så snart I hører hans Røst.

Andriaño t’Iehovà, ry Anjeli’e, ra’elahy an-kaozarañe, mitoloñe amo tsarae’eo, mañaoñe ty fiarañanaña’ o tsara’eo.

21 Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.

Andriaño t’Iehovà, ry hene lahin-defo’eo, ry mpitoro’e mpanao o satrin’ arofo’eo.

22 Lov HERREN, alt, hvad han skabte, på hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN!

Andriaño t’Iehovà, ry hene sata’e tok’aia tok’aia amy fifehea’eio. Andriaño t’Iehovà, ry fiaiko.