Salme 102
1 (Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,
Ézilgenning duasi: U halidin ketkende, dad-peryadini Perwerdigar aldigha tökkende: — Duayimni anglighaysen, i Perwerdigar; Peryadim aldinggha yétip kirsun!
2 skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!
Yüzüngni mendin qachurmighaysen; Qisilghan künümde manga qulaq salghaysen; Men nida qilghan künde, manga téz jawab bergin!
3 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
Mana, künlirim is-tütektek tügep kétidu, Ustixanlirim otun-choghlargha oxshash köydi!
4 mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
Yürikim zexme yep chöpler xazan bolghandek qurup ketti, Hetta nénimni yéyishni untudum.
5 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
Men ahu-zar tartqanliqimdin, Etlirim süngeklirimge chapliship qaldi.
6 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;
Chöl-bayawandiki saqiyqushtek, Weyranchiliqta qonup yürgen huwqushqa oxshaymen.
7 om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;
Uxlimay segek turup közettimen; Ögzide yalghuz qalghan qushqach kebimen.
8 mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.
Düshmenlirim kün boyi méni mesxire qilmaqta, Méni haqaretligenler ismimni lenet ornida ishletmekte.
9 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer
Qehring hem achchiqing tüpeylidin, Külni nan dep yewatimen, Ichimlikimni köz yéshim bilen arilashturimen; Chünki Sen méni kötürüp, andin yerge urdung.
10 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
11 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
Künlirim quyash uzartqan kölenggidek yoqulay dep qaldi, Özüm bolsam chöpler xazan bolghandek qurup kettim.
12 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
Lékin Sen, Perwerdigar, ebediy turisen, Séning nam-shöhriting dewrdin-dewrgichidur.
13 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;
Sen ornungdin turisen, Zion’gha rehim qilisen; Chünki uninggha shepqet körsitish waqti keldi, He, waqit-saiti yétip keldi!
14 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
Chünki qulliring uning tashliridin xursenlik tapidu, Hem tupriqighimu ichini aghritidu;
15 Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
Eller Perwerdigarning namidin, Yer yüzidiki shahlar shan-sheripingdin eyminidu.
16 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
Mana, Perwerdigar Zionni qaytidin qurghanda, U Öz shan-sheripide körünidu!
17 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
U ghérib-miskinning duasigha étibar béridu; Ularning duasini hergiz kemsitmeydu.
18 For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
Bular kelgüsi bir ewlad üchün xatirilinidu; Shuning bilen kelgüside yaritilidighan bir xelq Yahni medhiyeleydu;
19 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
Chünki U esirlerning ah-zarlirini anglay dep, Ölümge buyrulghanlarni azad qilay dep, Égizdiki muqeddes jayidin éngiship nezer saldi, Ershlerdin Perwerdigar yerge qaridi;
20 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
21 at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,
Shundaq qilip, ular Perwerdigarning xizmitide bolayli dégende, Yeni el-memliketler jem yighilghan waqtida — Perwerdigarning nami Zionda, Uning sherepliri Yérusalémda jakarlinidu!
22 når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
23 Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.
Biraq U méni yolda maghdursizlandurup, Künlirimni qisqartti.
24 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.
Men: «Tengrim, ömrümning yérimida méni élip ketme!» — dédim. — «Séning yilliring dewrdin dewrgichidur,
25 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
Sen yerni elmisaqtinla berpa qilghansen, Asmanlarni hem qolliring yasighandur;
26 de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;
Ular yoq bolup kétidu, Biraq Sen dawamliq turiwérisen; Ularning hemmisi kiyimdek konirap kétidu; Ularni kona ton kebi almashtursang, Shunda ular kiyim-kéchek yenggüshlen’gendek yenggüshlinidu.
27 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!
Biraq Sen özgermigüchidursen, Yilliringning tamami yoqtur.
28 Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.
Qulliringning balilirimu turiwéridu, Ularning ewladi huzuringda mezmut yashaydu!».
