Salme 102
1 (Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,
Aberante mmɔborɔni mpaebɔ. Osu kyerɛ Awurade bere a ɔwɔ ahohia mu. Awurade, tie me mpaebɔ; na ma me mmoa ho sufrɛ nnu wʼanim.
2 skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!
Mmfa wʼanim nhintaw me bere a mewɔ ahohia mu. Brɛ wʼaso ase ma me; na sɛ misu frɛ wo a, gye me so ntɛm.
3 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
Me nkwanna reyera te sɛ wusiw; me nnompe adɔ sɛ nyansramma.
4 mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
Me koma abotow na akisa sɛ sare; na me kɔn nnɔ aduan.
5 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
Mʼapinisi dennen nti maka ɔhonam ne nnompe.
6 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;
Mete sɛ sare so patu, te sɛ patu a ɔte nnwiriwii mu.
7 om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;
Meda hɔ a, mʼani gu so; mayɛ sɛ anomaa bi a ɔno nko ara si ɔdan atifi.
8 mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.
Da mu nyinaa mʼatamfo bɔ me akutia. Wɔn a wodi me ho fɛw no bɔ me din de dome.
9 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer
Mede nsõ ayɛ mʼaduan na mede nusu fra me nsu mu
10 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
esiane wʼabufuwhyew dennen no nti, woama me so, ayi me asi nkyɛn.
11 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
Me nkwa nna te sɛ anwummere sunsuma; na mehyew sɛ sare.
12 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
Nanso wo Awurade, woyɛ ɔhene daa daa; na wo din a ahyeta no te hɔ daa awo ntoatoaso nyinaa mu.
13 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;
Wobɛsɔre na woahu Sion mmɔbɔ; bere adu sɛ wuhu no mmɔbɔ; bere a wohyɛe no aso.
14 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
Nʼabo som bo ma wʼasomfo; ne mfutuma hyɛ wɔn awerɛhow.
15 Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
Amanaman no besuro Awurade din; asase so ahemfo nyinaa bedi wʼanuonyam ni.
16 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
Awurade bɛkyekyere Sion bio, na wapue wɔ nʼanuonyam mu.
17 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
Obetie mmɔborɔfo mpaebɔ; na ɔremmu nʼani ngu wɔn sufrɛ so.
18 For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
Monkyerɛw eyi mma nkyirimma, sɛnea ɛbɛyɛ a wɔn a wonnya nwoo wɔn no bɛkamfo Awurade;
19 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
“Awurade hwɛɛ fam fi ne kronkronbea wɔ ɔsoro hɔ; ofi ɔsoro hwɛɛ asase,
20 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
sɛnea ɔbɛte nneduafo apinisi, na wɔagyaa wɔn a wɔabu wɔn kumfɔ no.”
21 at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,
Enti wɔbɛpae mu abɔ Awurade din wɔ Sion na wɔakamfo no wɔ Yerusalem,
22 når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
bere a amanaman ne ahenni ahorow behyia mu na wɔasom Awurade.
23 Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.
Ɔmaa me yɛɛ mmerɛw wɔ bere a merenyin. Otwaa me nkwa nna so.
24 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.
Enti mekae se, “Me Onyankopɔn, mfa me nkɔ, wɔ me nkwa nna mfimfini; wo mfe wɔ hɔ daa kodu awo ntoatoaso nyinaa mu.
25 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
Mfiase no wotoo asase fapem, na ɔsoro yɛ wo nsa ano adwuma.
26 de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;
Ne nyinaa betwa mu na wo de, wobɛtena hɔ daa; wɔbɛtetew te sɛ atade. Wobɛsesa wɔn te sɛ ntama, na wɔbɛtow wɔn agu.
27 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!
Nanso wote sɛnea wote, na wo mfe to rentwa da.
28 Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.
Wʼasomfo mma bɛtena nkwa mu wɔ wʼanim; na wɔn asefo ase betim wɔ wʼanim.”
