< Salme 102 >

1 (Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,
Molitev za ubozega, ko je v stiski in pred Gospoda izliva premišljevanje svoje. Gospod, čuj molitev mojo, in vpitje moje pridi do tebe.
2 skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!
Ne skrivaj mi obličja svojega, ko sem v stiski; nagni mi uho svoje, ko kličem; naglo me usliši.
3 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
Ker ginejo kakor dim dnevi moji; in kosti moje se sušé kakor pogorišče.
4 mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
Zadeto vene kakor trava srce moje, ker pozabljam použivati svojo jed.
5 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
Od glasú zdihovanja mojega drži se kost moja mojega mesa.
6 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;
Podoben sem pelikanu v puščavi; kakor sova sem v podrtinah.
7 om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;
Vedno sem podoben samotnemu vrabcu na strehi.
8 mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.
Ves dan me sramoté sovražniki moji; zoper mene divjajoč prisezajo pri meni.
9 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer
Ker pepel jem kakor kruh; in pijače svoje mešam z jokom.
10 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
Zaradi nevolje tvoje in srdite jeze tvoje; ker vzdignil si me in vrgel me na tla.
11 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
Dnevi moji so podobni senci, ki se je nagnila; in jaz sem se posušil kakor trava.
12 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
Ti pa, Gospod, ostajaš vekomaj, in spomin tvoj od roda do roda.
13 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;
Ti bodeš vstal in usmilil se Sijona, ker čas je storiti mu milost, ker prišel je čas določeni,
14 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
Ko se naj hlapci tvoji veselé njegovega kamenja, in milost storé njegovemu prahu;
15 Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
Da česté narodi ime Gospodovo, in vsi kralji zemlje čast tvojo.
16 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
Ko bode Gospod zidal Sijon in prikazal se v časti svoji,
17 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
Ozrl se bode v nazega molitev, in ne bode zametal njih molitve.
18 For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
Zapiše se naj to naslednjemu rodu, da ljudstvo poživljeno hvali Gospoda.
19 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
Ker pogledal bode z višave svetosti svoje Gospod, ozrl se z nebés na zemljo.
20 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
Da usliši jetnika zdihovanje, da oprosti njé, ki se že izdajajo smrti;
21 at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,
Da oznanjajo na Sijonu ime Gospodovo, in hvalo njegovo v Jeruzalemu,
22 når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
Ko se zbirajo ljudstva in kralji čestit Gospoda.
23 Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.
Pobija sicer na tem poti moči moje, dnî moje krajša,
24 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.
Ali govorim: Bog moj mogočni, ne vzemi me v sredi mojih dnî; skozi vse rodove so dnevi tvoji,
25 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
Predno si ustanovil zemljo, in so bila nebesa delo tvojih rok;
26 de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;
Tisto bode prešlo, ti pa ostaneš; tisto, pravim, vse postara se kakor oblačilo; kakor obleko jih izpremeniš in izpremené se.
27 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!
Ti pa si isti, in let tvojih ni konca.
28 Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.
Sinovi hlapcev tvojih bodo prebivali, in njih seme se utrdi pred teboj.

< Salme 102 >