Salme 102

1 (Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,

Bøn av ein arming, når han vanmegtast og let sitt klagemål strøyma fram for Herren. Herre, høyr mi bøn, og lat mitt rop koma fram til deg!

2 skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!

Løyn ikkje ditt andlit for meg den dagen eg er i naud! Bøyg ditt øyra til meg! Den dagen eg ropar, svara meg snart!

3 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

For dagarne mine hev fare burt som ein røyk, og mine bein er som glødde i eld.

4 mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

Mitt hjarta er solstukke og visnar som gras, for eg hev gløymt å eta brødet mitt.

5 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

For mi høgmælte stynjing heng beini fast ved kjøtet mitt.

6 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;

Eg likjest pelikanen i øydemarki, eg er som ula på aude stader.

7 om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;

Eg lyt vaka og vera som ein einsleg fugl på taket.

8 mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.

Heile dagen spottar mine fiendar meg, dei som reint er ville mot meg, sver ved meg.

9 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer

For eg et oska som brød, og drykken min blandar eg med gråt

10 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

for din vreide og din harm skuld, for du hev teke meg upp og kasta meg burt.

11 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

Mine dagar er som ein skugge når han lengjest, og eg visnar som gras.

12 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

Men du, Herre, sit i all æva, og ditt minne varer frå ætt til ætt.

13 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;

Du vil standa upp, du vil miskunna Sion, for det er tid til å vera nådig mot henne, ja, timen er komen.

14 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

For dine tenarar hev godhug for steinarne hennar, og dei ynkast yver hennar grus.

15 Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

Og heidningar skal ottast Herrens namn, og alle kongar på jordi di æra.

16 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

For Herren hev bygt upp att Sion, han hev synt seg i si æra;

17 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

han hev vendt seg til bøni frå dei hjelpelause, og han hev ikkje vanvyrdt deira bøn.

18 For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

Dette skal verta uppskrive for den komande ætti, og det folket som vert skapt, skal lova Herren,

19 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

for han hev set ned frå si heilage høgd, Herren hev frå himmelen skoda på jordi

20 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

og vil høyra sukken frå den bundne og løysa ut daudens born,

21 at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,

so dei i Sion skal forkynna Herrens namn og hans pris i Jerusalem,

22 når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

når folkeslag kjem i hop og kongerike til å tena Herren.

23 Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.

Han hev bøygt mi kraft på vegen, han hev korta av mine dagar.

24 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.

Eg segjer: Min Gud, tak meg ikkje burt midt i mine dagar! Frå ætt til ætt varer dine år.

25 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

Fordom grunnfeste du jordi, og himmelen er verk av dine hender.

26 de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;

Dei skal forgangast, men du stend; alle skal dei eldast som eit klæde, som ein klædnad skifter du deim, og dei vert umskifte;

27 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!

men du er den same, og dine år tek aldri ende.

28 Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.

Borni åt dine tenarar skal bu i ro, og deira avkjøme skal standa trygt for di åsyn.