Salme 102

1 (Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,

[Pre lun sie Mwet Totola, su Fahkak Mwe Keok lal nu sin LEUM GOD] Porongo pre luk, O LEUM GOD, Ac lohng tung luk ke nga suk kasru sum!

2 skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!

Nikmet ngetla likiyu In pacl in ongoiya nu sik. Lipsreyu, Ac sa in topukyu ke nga pang nu sum.

3 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

Moul luk fahsr in wanginla oana kulasr, Ac monuk folla oana sie e firir.

4 mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

Futungyuki nga oana mah paola, Ac wanginla pwar luk in mongo.

5 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

Nga sasao ke pusra lulap, Ac wanginla ma keik sayen sri na kolo.

6 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;

Nga oana sie won lemnak yen mwesis, Ac oana sie won owl yen ma musalla ac wangin ma fac.

7 om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;

Nga oanna tia motul; Nga oana sie won mukaimtal su muta fin mangon sie lohm.

8 mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.

Mwet lokoalok luk elos akkolukyeyu ke len fon; Elos su aksruksrukyeyu elos orekmakin inek oana sie mwe selnga.

9 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer

Nga mongo apat oana bread, Ac karyak ma nimuk ke sroninmutuk.

10 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

Ke sripen sulung ac mulat lom Oru kom srukyuyak ac sisyula.

11 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

Moul luk oana lul in eku, Ac nga mongeni oana mah paola.

12 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

Tusruktu kom, O LEUM GOD, fah tokosra ma pahtpat, Ac fwil nukewa fah esam kom.

13 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;

Kom ac fah tuyak ac pakomuta Zion, Tuh pacl fal kom in pakomutal — Nuna pacl fal la pa inge.

14 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

Mwet kulansap lom elos lungse el, Finne kunausyukla el. Elos pakomutal, Finne el musalla.

15 Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

Mutunfacl uh fah sangeng sin LEUM GOD; Tokosra nukewa fin faclu fah sangeng ke ku lal.

16 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

Ke LEUM GOD El sifil musaeak Zion, El ac fah akkalemye fulat lal.

17 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

El ac fah porongo pusren mwet sisila lal, Ac lohng pre lalos.

18 For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

Simusla ma LEUM GOD El oru inge nu sin fwil tok uh, Tuh mwet ma soenna isusla in mau wi kaksakin LEUM GOD.

19 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

LEUM GOD El ngeti liki acn mutal sel lucng, El ngeti inkusrao me nu faclu.

20 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

El lohng sasao lun mwet kapir Ac tulalosla su wotyang nu ke misa.

21 at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,

Ouinge Inel ac fah fwackyuk in Zion; Ac fah kaksakinyuk El in Jerusalem

22 når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

Ke mutanfahl uh ac tokosrai nukewa ac fah tukeni Ac alu nu sin LEUM GOD

23 Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.

LEUM GOD El oru nga munasla ke nga srakna fusr; El akfototoyela moul luk.

24 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.

O God, nikmet eisyula inge Meet liki nga matuoh. O LEUM GOD, kom moul ma pahtpat.

25 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

In pacl loeloes somla kom orala faclu, Ac ke poum sifacna kom orala kusrao.

26 de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;

Ma inge ac wanginla, a kom fah mutana; Ma inge ac mahi oana nuknuk; Kom fah sisla oana nuknuk, Na elos fah wanginla.

27 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!

A kom ac nuna oaya ah, Ac moul lom ac tiana safla.

28 Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.

Tulik natusr elos ac fah moul in misla; Na ke karinginyuk lom Fwil natulos ac fah oakwuki in misla.