Salme 102
1 (Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,
ヱホバよわが祈をききたまへ 願くはわが號呼のこゑの御前にいたらんことを
2 skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!
わが窮苦の日みかほを蔽ひたまふなかれ なんぢの耳をわれにかたぶけ 我がよぶ日にすみやかに我にこたへたまへ
3 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
わがもろもろの日は煙のごとくきえ わが骨はたきぎのごとく焚るるなり
4 mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
わがこころは草のごとく撃れてしほれたり われ糧をくらふを忘れしによる
5 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
わが歎息のこゑによりてわが骨はわが肉につく
6 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;
われは野の鸅鸕のごとく荒たる跡のふくろふのごとくになりぬ
7 om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;
われ醒てねぶらず ただ友なくして屋蓋にをる雀のごとくなれり
8 mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.
わが仇はひねもす我をそしる 猖狂ひて我をせむるもの我をさして誓ふ
9 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer
われは糧をくらふごとくに灰をくらひ わが飮ものには涙をまじへたり
10 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
こは皆なんぢの怒と忿恚とによりてなり なんぢ我をもたげてなげすて給へり
11 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
わが齡はかたぶける日影のごとし またわれは草のごとく萎れたり
12 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
されどヱホバよなんぢは永遠にながらへ その名はよろづ世にながらへん
13 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;
なんぢ起てシオンをあはれみたまはん そはシオンに恩惠をほどこしたまふときなり そのさだまれる期すでに來れり
14 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
なんぢの僕はシオンの石をもよろこび その塵をさへ愛しむ
15 Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
もろもろの國はヱホバの名をおそれ 地のもろもろの王はその榮光をおそれん
16 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
ヱホバはシオンをきづき榮光をもてあらはれたまへり
17 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
ヱホバは乏しきものの祈をかへりみ彼等のいのりを藐しめたまはざりき
18 For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
來らんとするのちの世のためにこの事をしるさん 新しくつくられたる民はヤハをほめたたふべし
19 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
ヱホバその聖所のたかき所よりみおろし天より地をみたまへり
20 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
こは俘囚のなげきをきき死にさだまれる者をときはなち
21 at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,
人々のシオンにてヱホバの名をあらはしヱルサレムにてその頌美をあらはさんが爲なり
22 når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
かかる時にもろもろの民もろもろの國つどひあつまりてヱホバに事へまつらん
23 Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.
ヱホバはわがちからを途にておとろへしめ わが齢をみじかからしめ給へり
24 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.
我いへりねがはくはわが神よわがすべての日のなかばにて我をとりさりたまふなかれ 汝のよはひは世々かぎりなし
25 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
汝いにしへ地の基をすゑたまへり 天もまたなんぢの手の工なり
26 de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;
これらは亡びん されど汝はつねに存らへたまはん これらはみな衣のごとくふるびん 汝これらを袍のごとく更たまはん されば彼等はかはらん
27 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!
然れども汝はかはることなし なんぢの齢はをはらざるなり
28 Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.
汝のしもべの子輩はながらへん その裔はかたく前にたてらるべし
