Salme 102

1 (Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,

Wee Jehova, igua ihooya rĩakwa; reke gũkaya gwakwa ngĩhooya ũteithio gũgũkinyĩre.

2 skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!

Tiga kũũhitha ũthiũ waku rĩrĩa ndĩ mĩnyamaro-inĩ. Inamĩrĩria gũtũ gwaku ũnjigue; ndagũkaĩra, njĩtĩka o narua.

3 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

Nĩgũkorwo matukũ makwa marathira o ta ũrĩa ndogo ĩthiraga; namo mahĩndĩ makwa maraakana o ta gĩcinga.

4 mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

Ngoro yakwa ĩringĩkĩte na ĩkahooha o ta nyeki; ndiganĩirwo o na nĩ kũrĩa irio.

5 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

Tondũ wa ũrĩa ndĩracaaya nyanĩrĩire, hĩnjĩte ngatigara o gĩkonde na mahĩndĩ.

6 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;

Haana ta ndundu ya werũ-inĩ, ngahaana ta ndundu ĩrĩa ĩikaraga kũrĩa kwanangĩku.

7 om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;

Ndaaraga itarĩ toro; haanĩte ta nyoni ĩrĩ o iiki nyũmba igũrũ.

8 mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.

Mũthenya wothe thũ ciakwa itindaga igĩĩthirĩkia; acio maanyũrũragia mahũthagĩra rĩĩtwa rĩakwa taarĩ kĩrumi.

9 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer

Nĩgũkorwo ndĩĩaga mũhu taarĩ irio ciakwa, na kĩrĩa nyuuaga ngagĩtukania na maithori,

10 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

tondũ wa mangʼũrĩ maku manene, ũnjoete na igũrũ ũkanjikia mwena-inĩ.

11 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

Matukũ makwa mahaana o ta kĩĩruru kĩa hwaĩ-inĩ; hoohaga ta nyeki.

12 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

No rĩrĩ, Wee Jehova ũgũtũũra ũikarĩire gĩtĩ kĩa ũnene nginya tene na tene; ngumo yaku ĩgũtũũra njiarwa na njiarwa.

13 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;

Wee nĩũkwarahũka ũiguĩre itũũra rĩa Zayuni tha, nĩgũkorwo ihinda rĩa kũrĩĩka wega nĩ ikinyu; ihinda rĩrĩa rĩathĩrĩre nĩ ikinyu.

14 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

Nĩgũkorwo mahiga makuo nĩmakenagĩrwo nĩ ndungata ciaku; o na rũkũngũ rwakuo nĩrũtũmaga iringwo nĩ tha.

15 Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

Ndũrĩrĩ nĩigeetigĩra rĩĩtwa rĩa Jehova, athamaki othe a thĩ mekĩrĩre riiri waku.

16 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

Nĩgũkorwo Jehova nĩagaaka itũũra rĩa Zayuni rĩngĩ, na eyumĩrie arĩ na riiri wake.

17 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

Nĩakaigua mahooya ma andũ arĩa aagi; ndakanyarara mahooya mao.

18 For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

Ũhoro ũyũ nĩwandĩkwo nĩ ũndũ wa rũciaro rũrĩa rũgooka, nĩguo andũ arĩa mataciarĩtwo makaagooca Jehova:

19 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

“Jehova nĩacũthĩrĩirie thĩ arĩ harĩa hake haamũre kũu igũrũ; arĩ kũu igũrũ Jehova nĩkũrora aarorire thĩ,

20 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

nĩguo aigue gũcaaya kwa arĩa moheetwo, na ohorithie arĩa maatuĩrĩirwo gũkua.”

21 at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,

Nĩ ũndũ ũcio rĩĩtwa rĩa Jehova nĩrĩkoimbũrwo kũu Zayuni, na nĩakagoocwo kũu Jerusalemu

22 når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

rĩrĩa andũ a ndũrĩrĩ na mothamaki makoongana, mathathaiye Jehova.

23 Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.

Hĩndĩ ya mũtũũrĩre wakwa nĩanyiihirie hinya wakwa; nĩakuhĩhirie matukũ makwa.

24 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.

Nĩ ũndũ ũcio ngĩkiuga atĩrĩ: “Wee Ngai wakwa, ndũkanjũrage o rĩrĩa ndaiganĩria matukũ makwa; wee-rĩ, mĩaka yaku ĩthiiaga o na mbere nginya njiarwa na njiarwa.

25 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

O kĩambĩrĩria-inĩ, nĩwaarire mĩthingi ya thĩ, o narĩo igũrũ nĩ wĩra wa moko maku.

26 de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;

Icio nĩgũthira igaathira, no wee nĩgũtũũra ũgaatũũra; igaakũra o ta nguo, ithire. Ũgaacigarũrĩra ta nguo, icooke iteeo.

27 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!

No Wee ndũgarũrũkaga, nayo mĩaka yaku ndĩrĩ mũthia.

28 Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.

Ciana cia ndungata ciaku igaatũũra na thayũ mbere yaku; nacio njiaro ciacio cigaikara irũmĩte irĩ mbere yaku.”