Salme 102

1 (Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,

Prière du malheureux, lorsqu’il est accablé et qu’il répand sa plainte devant Yahweh. Yahweh écoute ma prière, et que mon cri arrive jusqu’à toi.

2 skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!

Ne me cache pas ton visage, au jour de ma détresse; incline vers moi ton oreille, quand je crie, hâte-toi de m’exaucer.

3 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

Car mes jours s’évanouissent comme en fumée, et mes os sont embrasés comme par un feu.

4 mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

Frappé comme l’herbe, mon cœur se dessèche; j’oublie même de manger mon pain.

5 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

A force de crier et de gémir, mes os s’attachent à ma chair.

6 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;

Je ressemble au pélican du désert, je suis devenu comme le hibou des ruines.

7 om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;

Je passe les nuits sans sommeil, comme l’oiseau solitaire sur le toit.

8 mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.

Tout le jour mes adversaires m’outragent, mes ennemis furieux jurent ma ruine.

9 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer

Je mange la cendre comme du pain, et je mêle mes larmes à mon breuvage,

10 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

à cause de ta colère et de ton indignation, car tu m’as soulevé et jeté au loin.

11 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

Mes jours sont comme l’ombre qui s’allonge, et je me dessèche comme l’herbe.

12 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

Mais toi, Yahweh, tu es assis sur un trône éternel, et ta mémoire vit d’âge en âge.

13 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;

Tu te lèveras, tu auras pitié de Sion, car le temps de lui faire grâce, le moment fixé est venu.

14 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

Car tes serviteurs en chérissent les pierres, ils s’attendrissent sur sa poussière.

15 Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

Alors les nations révéreront le nom de Yahweh, et tous les rois de la terre ta majesté,

16 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

parce que Yahweh a rebâti Sion; il s’est montré dans sa gloire.

17 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

Il s’est tourné vers la prière du misérable, il n’a pas dédaigné sa supplication.

18 For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

Que cela soit écrit pour la génération future, et que le peuple qui sera créé célèbre Yahweh,

19 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

parce qu’il a regardé de sa sainte hauteur, parce que Yahweh a regardé des cieux sur la terre,

20 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

pour écouter les gémissements des captifs, pour délivrer ceux qui sont voués à la mort,

21 at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,

afin qu’ils publient dans Sion le nom de Yahweh, et sa louange dans Jérusalem,

22 når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

quand s’assembleront tous les peuples, et les royaumes pour servir Yahweh.

23 Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.

Il a brisé ma force sur le chemin, il a abrégé mes jours.

24 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.

Je dis: Mon Dieu, ne m’enlève pas au milieu de mes jours, toi, dont les années durent d’âge en âge.

25 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

Au commencement tu as fondé la terre, et les cieux sont l’ouvrage de tes mains.

26 de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;

Ils périront, mais toi, tu subsistes. Ils s’useront tous comme un vêtement; Tu les changeras comme un manteau, et ils seront changés:

27 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!

mais toi, tu restes le même, et tes années n’ont pas de fin.

28 Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.

Les fils de tes serviteurs habiteront leur pays, et leur postérité sera stable devant toi.