< Salme 102 >
1 (Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,
“A prayer of the afflicted, when he is overwhelmed, and poureth out before the Lord his complaint.” O Lord, hear my prayer, and let my cry come unto thee.
2 skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!
Hide not thy face from me on the day when I am distressed; incline unto me thy ear; on the day when I call, answer me speedily.
3 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
For my days vanish in smoke, and my bones are burning like a hearth.
4 mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
Struck [by heat] like the herb and dried up is my heart; for I forget to eat my bread.
5 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
Because of the voice of my groaning my bones cleave to my flesh.
6 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;
I am like the pelican of the wilderness: I am become like the owl amid ruins.
7 om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;
I watch, and I am become like a [night-]bird sitting alone upon the housetop.
8 mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.
All the day my enemies reproach me: they that mock me swear by me.
9 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer
For ashes do I eat like bread, and my drink I mingle with weeping;
10 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
Because of thy indignation and thy wrath; for thou hadst lifted me up, and hast cast me down.
11 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
My days are like a shadow that declineth; and like the herb I wither.
12 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
But thou, O Lord, wilt sit enthroned for ever; and thy memorial is unto all generations.
13 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;
Thou wilt indeed arise; thou wilt have mercy upon Zion; for it is time to favor her, for the appointed time is coming.
14 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
For thy servants hold dear her stones, and her very dust they cherish.
15 Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
Then shall nations fear the name of the Lord, and all the kings of the earth thy glory:
16 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
When the Lord shalt have built up Zion, he appeareth in his glory;
17 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
[When] he hath regarded the prayer of the forsaken, and doth not despise their prayer.
18 For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
This shall be written down for the latest generation; and the people which shall be created shall praise the Lord.
19 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
For he hath looked down from the height of his sanctuary; the Lord hath cast from heaven his view to the earth:
20 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
To hear the sighing of the prisoner; to loosen those that are doomed to death:
21 at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,
That men may proclaim in Zion the name of the Lord, and his praise in Jerusalem;
22 når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
When people are gathered together, and kingdoms, to serve the Lord.—
23 Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.
He hath weakened on the way my strength; he hath shortened my days.
24 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.
I will say, O my God! take me not away in the midst of my days: throughout all generations are thy years.
25 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
In olden times didst thou lay the foundations of the earth; and the heavens are the work of thy hands.
26 de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;
These will indeed perish, but thou wilt ever exist: yea, all of them will wear out like a garment; as a vesture wilt thou change them, and they will be changed;
27 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!
But thou art ever the same, and thy years will have no end.
28 Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.
The children of thy servants will dwell [securely], and their seed will be firmly established before thee.