Salme 102
1 (Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,
Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.
2 skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!
HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,
3 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!
4 mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
5 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
6 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;
Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
7 om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;
jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;
8 mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.
om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;
9 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer
mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.
10 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer
11 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
12 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
13 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;
Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
14 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;
15 Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
16 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
17 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
18 For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
19 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
20 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
21 at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,
for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
22 når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,
23 Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.
naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
24 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.
Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.
25 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.
26 de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;
Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
27 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!
de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;
28 Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.
som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.
