Salme 102
1 (Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,
En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
2 skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!
Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.
3 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!
4 mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.
5 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
6 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;
Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
7 om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;
Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
8 mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.
Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
9 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer
Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.
10 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
11 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
12 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
13 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;
Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
14 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
15 Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.
16 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;
17 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.
18 For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.
19 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.
20 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden
21 at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,
for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,
22 når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,
23 Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.
naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.
24 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.
Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.
25 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.
26 de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;
Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.
27 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!
De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.
28 Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.
Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.
