< Salme 102 >

1 (Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,
Kasakkung: panuekhoeh Oe BAWIPA ka ratoumnae na thai pouh awh. Ka kanae hai nang koe phat naseh.
2 skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!
Ka rucat navah kai koe na minhmai na hrawk pouh hanh. Kai koe lah na hnâpakeng nateh, na kaw toteh karanglah na pato haw.
3 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
Bangkongtetpawiteh, kaie hninnaw teh hmaikhu patetlah a kahma han. Ka hrunaw hah hmaito patetlah a kak.
4 mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
Ka lungthin teh phokahring patetlah, hem lah ao teh a kamyai. Rawca ca hane hai ouk ka pahnim.
5 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
Ka cingounae dawkvah, ka hru hoi ka vuen khik kâbet.
6 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;
Kahrawng e tavaca patetlah ka o teh, ka rawk tangcoung e kho dawk e bukbu patetlah ka o.
7 om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;
Ka i nah ka mitmasip thai hoeh, lemphu vah amadueng kaawm e mongmang va patetlah ka o.
8 mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.
Ka tarannaw ni kanîruirui na pathoe awh. Kaie avanglah na ka pacekpahlek e naw ni kai hah bangnuenae lah thoe na bo awh.
9 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer
Bangtelah tetpawiteh, hraba hah rawca lah ka khan teh, ka nei hane tui hai mitphi hoi a kâkalawt.
10 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
Na lungkhueknae kecu dawk, na tawm teh na tâkhawng.
11 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
Kaie hninnaw teh kanîka patetlah ao teh, phokahring patetlah a kamyai.
12 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
Hatei, Oe BAWIPA, nang teh a yungyoe na kangning. Na min pahnimhoehnae teh se pueng dawk a kangning.
13 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;
Na thaw vaiteh, Zion na lungma han, Zion kho rungngang nahane tueng, atueng khoe e teh a pha toe.
14 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
Na sannaw teh talungnaw dawk a konawm awh teh, hraba totouh a doun awh.
15 Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
Miphunlouknaw ni BAWIPA min teh a taki awh han. Talaivan e siangpahrang pueng ni na bawilennae hah a taki awh han.
16 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
BAWIPA ni Zion kho kangdue sak teh a bawilennae lahoi a kamnue sak.
17 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
Kavoutnaw e ratoumnae na thai pouh vaiteh, a kâheinae teh noutna laipalah na awm hoeh.
18 For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
Hetheh, kaawm hane se hanelah thut lah ao teh kaawm hane tamimaya ni BAWIPA teh a pholen awh han.
19 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
Thongkabawtnaw kâhram lawk thai hane hoi a due han toe telah pouk e naw hlout sak hane hoi,
20 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
Zion hoi BAWIPA min pâpho hane hoi Jerusalem hoi ama pholen hanelah,
21 at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,
BAWIPA thaw tawk hanlah tami pueng hoi ram pueng hmuen touh koe kamkhueng awh toteh,
22 når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
a rasangnae hmuen kathoung koehoi a khet navah, BAWIPA ni talai heh kalvan hoi a khet.
23 Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.
Lamthung dawk ka thaonae a youn teh, kanî hah a duem sak teh,
24 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.
Oe ka Cathut, ka hringyung na lat pouh hanh telah ka ti. Nange na kum teh se pueng hane doeh telah ka ti.
25 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
Nang ni ahmaloe hoi talai heh na kangdue sak toe. Kalvannaw hah na kut sak doeh.
26 de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;
Hotnaw teh rawknae koe ka phat nakunghai, nang teh a yungyoe na kangning. Hotnaw pueng teh, khohna patetlah ka pawn han. Khohna kâthung patetlah na thung vaiteh kâhleng awh nakunghai,
27 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!
nang teh kâhlengnae awm hoeh. Na kum hai bawnae awm hoeh.
28 Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.
Na sannaw e ca catounnaw teh, kangning awh vaiteh, catounnaw hai na hmalah caksak lah ao han.

< Salme 102 >