< Salme 102 >
1 (Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,
Yahweh Pakai kataona ngai in! Ka ngeh nahi neisanpeh in.
2 skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!
Kei a kon in kiheimang hih'in, kahahsat phatleh khohsah tah'in neingaipeh in, kangaichat phatleh neihin gelkhoh in,
3 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
Ajeh chu kahinkho hi meikhu bangin abeipai jitai, kagu kachang hi asadohji tai.
4 mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
Kalungsung hi anadohjin hamhing bangin agolha jitai, chutengle chun kagilkel jong abeipaiji tai.
5 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
Ajeh chu lunggim a kakhoisat sat jeh'in kavun le kagu hobou kahitai.
6 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;
Keima neldi gam a sumbupi toh kabangtai, gamlatah gamthip gam a sumbupi noutoh kabangtai.
7 om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;
Keima kahah khovahjin, inting vumma vacha changkhat seh lunghel tah-a um kabange.
8 mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.
Kagal miten sun nilhum in eitaitom jingun, amahon eisamseuvin eitaitom jingun ahi.
9 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer
Keima buneh jong vutvai jeng ahitai. Kadon na sunga jong kamitlhi alonglut tai.
10 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
Nalunghan na le nagimbol nachun eidom sang in eipaidoh tai.
11 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
Kahinkho hi nilhah lang nilep bangin achemang loijitai. Keima hampa bangin kagop lhaloi jitai.
12 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
Ahinla Yahweh Pakai nangvang nalaltouna a natoujing ding ahi. Naminthan na akhang khanga chelhajing ding ahi.
13 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;
Nangma hung kipat in natin Jerusalem hi nahin khoto ding ahi. Tuahi nangnam na khohsah phat ahin, tuhi na kitepna dungjui a mi kithopi phat ahi.
14 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
Ajeh chu namiten bang'a song jouse angailu uvin chuleh lamlenna vutvai hojeng jong angaisang'un ahi.
15 Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
Chujouteng leh chitin namtin ten Yahweh Pakai ang-a kithing thingding ahi,
16 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
Ajeh chu Yahweh Pakai in Jerusalem ahin thahsem kitding chutengle Ama aloupina-a hung kilang ding,
17 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
Aman tahlelte taona ahin sanding Aman angaichat hou asanpehding ahi.
18 For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
Khonunga khangthahho dinga kijihlut pehding hitiachu tua pengloulai hon Yahweh Pakai chu ahin thangvah dingu ahi.
19 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
Yahweh Pakai in van muntheng a kon a ahin vetsuh ding, Aman van a kon a leiset hi ahin vetsuh ding
20 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
songkul tangte khoisatna ajahding thidinga themmo kichanho alha doh dinga,
21 at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,
hiteng chuleh Yahweh Pakai minthanna chu Zion a lopna umding, chule Jerusalem a kithangvah ding ahi.
22 når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
Mihonpi tamtah chu ahung ki khopkhom teng leh leng gam hojouse chu Yahweh Pakai chibai boh a hungdiu ahi.
23 Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.
Aman kaban thahat akim laitah avolhun kahinkho asuchomtai.
24 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.
Hinla keiman Ama kakouvin, Oh Yahweh Pakai tonsot a hingjing kakhandon laitah ahin kahinkho lahih'in.
25 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
Kum tamtah achetai, nangin hiche leiset leibul nana lhungdoh'in, vanhohi nakhut tah'in nanasemdoh in,
26 de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;
hihojouse hung mangthah ding ahinlah nang tonsotna nahinjing ding ahi, amaho ponlui bangin hungvui lhantin, Nangin amaho chu von banga nakhelding chujouteng napai mangdiu ahi.
27 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!
Hinla Yahweh Pakai nangvang abang chu nahijingin ahi.
28 Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.
Nangma mite chate jouse lungmong a umdiu ahi. Achate chateho chu na-anga hung khanglen diu ahi.