Salme 10
1 Hvorfor står du så fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider?
Ko e hā ʻoku ke fakamamaʻo ai, ʻE Sihova? Ko e hā ʻoku ke fakafufū ai koe ʻi he ngaahi ʻaho ʻoe mamahi?
2 Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder;
ʻI he fielahi ʻae angakovi ʻoku ne fakatangaʻi ʻae masiva: tuku ke moʻua ʻakinautolu ʻi he ngaahi filioʻi ʻaia kuo nau fakakaukau ki ai.
3 thi den gudløse praler af sin Sjæls Attrå, den gridske forbander, ringeagter HERREN.
He ʻoku polepole ʻae angahala ʻi he holi ʻa hono loto, ʻo ne fakamālō ki he manumanu ʻaia ʻoku fehiʻa ki ai ʻa Sihova.
4 Den gudløse siger i Hovmod: "Han hjemsøger ej, der er ingen Gud"; det er alle hans Tanker.
Ko e angahala, ʻi he fielahi ʻa hono mata, ʻe ʻikai te ne kumi [ki he ʻOtua]: ʻoku ʻikai kau ki he ʻOtua ʻene ngaahi mahalo kotoa pē.
5 Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham går dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.
ʻOku fakamamahi maʻuaipē hono ngaahi ʻaluʻanga; ʻoku māʻolunga lahi hake hoʻo ngaahi fakamaau ʻo ʻulia ʻiate ia: pea ʻoku ne ifi atu ki hono ngaahi fili kotoa pē.
6 Han siger i Hjertet: "Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt."
Kuo pehē ʻe ia ʻi hono loto, “ʻE ʻikai te u ngaue: koeʻuhi ʻe ʻikai te u ʻi he mamahi mei he toʻutangata ki he toʻutangata.”
7 Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge;
ʻOku fonu hono ngutu ʻi he kape, mo e kākā, mo e loi: ʻoku ʻi hono lalo ʻelelo ʻae pauʻu, mo e kovi.
8 han lægger sig på Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;
ʻOku nofo ia ʻi he ngaahi toitoiʻanga ʻoe ngaahi potu kakai: ʻoku fakapoongi ʻe ia ʻae māʻoniʻoni ʻi he ngaahi potu fakalilolilo: ʻoku siosio pau hono mata ʻi he fufū ki he masiva.
9 han lurer i Skjul som Løve i Krat, på at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;
ʻOku tokoto tatali pe ia ʻi he potu lilo, ʻo hangē ko e laione ʻi hono ʻana: ʻoku tali tokoto ia ke ne pō ʻae masiva: ʻoku ne pō ʻae masiva, ʻi heʻene fakatauveleʻi ia ki heʻene hele.
10 han dukker sig, sidder på Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.
ʻOku ne tulolo ʻo fakavaivai ia, koeʻuhi ke hinga ai ʻae masiva ʻi heʻene mālohi.
11 Han siger i Hjertet: "Gud glemmer, han skjuler sit Åsyn; han ser det aldrig."
Naʻe pehē ʻe ia ʻi hono loto, “Kuo ngalo ʻi he ʻOtua: ʻoku fufū ʻe ia hono fofonga ʻe ʻikai ʻaupito te ne mamata ki ai.”
12 Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Hånd, de arme glemme du ikke!
Tuʻu hake, ʻE Sihova; ʻE ʻOtua, hiki hake ho nima: ʻoua naʻa fakangalongaloʻi ʻae angavaivai.
13 Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?
Ko e hā ʻoku manuki ai ʻe he angakovi ki he ʻOtua? Naʻe pehē ʻe ia ʻi hono loto, “ʻE ʻikai te ke ʻeke ki ai.”
14 Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager det i din Hånd; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.
Kuo ke ʻafioʻi ia; he ʻoku ke ʻafioʻi ʻae pauʻu mo e fakafāsifasi, ke totongi ia ʻaki ho nima: ʻoku tuku ia kiate koe ʻe he masiva; ko koe ko e tokoni ʻoe tamai mate.
15 Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, så den ej findes!
Fesiʻi ʻe koe ʻae nima ʻoe tangata angahala mo angakovi: kumi ʻene ngaahi kovi kotoa pē ke ʻoua ke ʻosi.
16 HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;
Ko e Tuʻi ʻa Sihova, ʻo taʻengata pea taʻengata: kuo ʻauha ʻae hiteni mei hono fonua.
17 du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til
ʻE Sihova, kuo ke ongoʻi ʻae holi ʻae angavaivai: pea te ke teuʻi honau loto, te ke ʻange ho fofonga ke ʻafioʻi:
18 for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold.
Ke fakamaau ʻae ngaahi tamai mate mo e kakai kuo taʻomia, koeʻuhi ke ʻoua naʻa toe fakailifiaʻi ʻe he tangata ʻoe fonua.
