< Salme 10 >
1 Hvorfor står du så fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider?
¿Por qué estás lejos, Jehová? ¿ por qué te escondes en los tiempos de la angustia?
2 Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder;
Con arrogancia el malo persigue al pobre; sean tomados en los pensamientos que pensaron.
3 thi den gudløse praler af sin Sjæls Attrå, den gridske forbander, ringeagter HERREN.
Por cuanto se alabó el malo del deseo de su alma: y diciendo bien del robador, blasfema de Jehová.
4 Den gudløse siger i Hovmod: "Han hjemsøger ej, der er ingen Gud"; det er alle hans Tanker.
El malo por la altivez de su rostro no busca a Dios: no hay Dios en todos sus pensamientos.
5 Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham går dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.
Sus caminos atormentan en todo tiempo: altura son tus juicios delante de él: en todos sus enemigos resopla.
6 Han siger i Hjertet: "Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt."
Dice en su corazón: No seré movido de generación a generación, porque no fui en mal.
7 Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge;
De maldición hinchió su boca, y de engaños y fraude: debajo de su lengua molestia y maldad.
8 han lægger sig på Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;
Está en las asechanzas de las aldeas; en los escondrijos mata al inocente: sus ojos están mirando por el pobre.
9 han lurer i Skjul som Løve i Krat, på at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;
Asecha de encubierto, como el león desde su cama: asecha para arrebatar al pobre: arrebata al pobre trayéndole en su red.
10 han dukker sig, sidder på Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.
Encógese, abájase, y cae en sus fuerzas multitud de afligidos.
11 Han siger i Hjertet: "Gud glemmer, han skjuler sit Åsyn; han ser det aldrig."
Dice en su corazón: Dios está olvidado, ha encubierto su rostro, nunca lo vio.
12 Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Hånd, de arme glemme du ikke!
Levántate, o! Jehová Dios, alza tu mano: no te olvides de los pobres.
13 Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?
¿Por qué ensaña el malo a Dios? dijo en su corazón: No inquirirás.
14 Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager det i din Hånd; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.
Tú has visto: porque tú miras el trabajo, y el enojo, para dar en tus manos: a ti se remite el pobre; al huérfano tú fuiste ayudador.
15 Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, så den ej findes!
Quebranta el brazo del depravado y del maligno: buscarás su maldad, y no la hallarás.
16 HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;
Jehová, Rey eterno y perpetuo; de su tierra fueron destruidas las gentes.
17 du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til
El deseo de los humildes oíste, o! Jehová: tú dispones su corazón, y haces atento tu oído:
18 for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold.
Para juzgar al huérfano y al pobre; no volverá más a quebrantar el hombre de la tierra.