Salme 10
1 Hvorfor står du så fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider?
MAING, da me kom kotin doo sang ia, o da me kom kotin rir sang ia ni ansau apwal?
2 Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder;
Me sapung kan ni ar aklapalap re kin kaloke me samama o; re kin pokon pena o madamadaua duen ar morsued.
3 thi den gudløse praler af sin Sjæls Attrå, den gridske forbander, ringeagter HERREN.
Pwe me sapung o kin suaiki a tiak sued, o me norok moni, kin muei sang Ieowa, lalaue i.
4 Den gudløse siger i Hovmod: "Han hjemsøger ej, der er ingen Gud"; det er alle hans Tanker.
Me sapung o kin lamelame ni a aklapalap, me a sota kotin mangi duen mepukat. Ni song en a tiak sued karos, a kin lamelame me sota Kot.
5 Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham går dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.
A kin pwaida ni a dodok kan. A sapwilim omui kapung me doo sang i; a kin lalaue a imwintiti kan karos.
6 Han siger i Hjertet: "Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt."
A kin indinda nan mongiong i: I sota pan lodi; i sota pan diar ai apwal kot kokolata.
7 Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge;
Au a me dir en lalaue, o malaun, o kotaue, o pan lo a kin me sued o me apwal.
8 han lægger sig på Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;
A wonon o masamasan nan kanim akan, a kin rir kamela me makelekel o, o por en mas a kin masamasan me sapai o.
9 han lurer i Skjul som Løve i Krat, på at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;
A kin masamasan wasa rir dueta laien amen nan deu a, a kin auiaui, pwen koledi me luet o, a kin saikidi me luet o ni a insar.
10 han dukker sig, sidder på Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.
A kin dairukorokedi o karakarakedi, o me sapai kan pan lodi ong ni kiki kong kelail akan.
11 Han siger i Hjertet: "Gud glemmer, han skjuler sit Åsyn; han ser det aldrig."
A kin indinda nan mongiong i: Kot pan monokela, a kin karirila silang i, a sota man mangi.
12 Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Hånd, de arme glemme du ikke!
Re kotida Maing Kot, kotin pokada lim ar, kom der kotin maliela me luet akan.
13 Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?
Menda me doo sang Kot o kin mamaleki Kot, o a kin indinda nan mongiong i, me dene kom sota pan kotin mangi.
14 Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager det i din Hånd; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.
Ari so, kom kotin mangi, pwe kom kotin irerong me luet o kankangeranger akan, pwen sauasa ir. Me sapai o kin mueid ong komui pein i, o komui me sauas pa en me sapoupou o.
15 Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, så den ej findes!
Kom kotin katip pasang pa en me sapung o, o kotin depuk ong mesued o a tiak sued lao solar pan diarokada.
16 HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;
Ieowa me Nanmarki kokolata; men liki kan en nikilar sang nan sap we.
17 du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til
Maing, kom kotin mangier inong en me luet akan; kom kotin kamanada mongiong arail, karong omui mamangi mepukat,
18 for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold.
Pwen sauasa me sapoupou o samama o, pwe aramas en sappa en solar kangudi.
