Salme 10

1 Hvorfor står du så fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider?

ut quid Domine recessisti longe dispicis in oportunitatibus in tribulatione

2 Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder;

dum superbit impius incenditur pauper conprehenduntur in consiliis quibus cogitant

3 thi den gudløse praler af sin Sjæls Attrå, den gridske forbander, ringeagter HERREN.

quoniam laudatur peccator in desideriis animae suae et iniquus benedicitur

4 Den gudløse siger i Hovmod: "Han hjemsøger ej, der er ingen Gud"; det er alle hans Tanker.

exacerbavit Dominum peccator secundum multitudinem irae suae non quaeret

5 Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham går dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.

non est Deus in conspectu eius inquinatae sunt viae illius in omni tempore auferuntur iudicia tua a facie eius omnium inimicorum suorum dominabitur

6 Han siger i Hjertet: "Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt."

dixit enim in corde suo non movebor a generatione in generationem sine malo

7 Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge;

cuius maledictione os plenum est et amaritudine et dolo sub lingua eius labor et dolor

8 han lægger sig på Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;

sedet in insidiis cum divitibus in occultis ut interficiat innocentem

9 han lurer i Skjul som Løve i Krat, på at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;

oculi eius in pauperem respiciunt insidiatur in abscondito quasi leo in spelunca sua insidiatur ut rapiat pauperem rapere pauperem dum adtrahit eum

10 han dukker sig, sidder på Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.

in laqueo suo humiliabit eum inclinabit se et cadet cum dominatus fuerit pauperum

11 Han siger i Hjertet: "Gud glemmer, han skjuler sit Åsyn; han ser det aldrig."

dixit enim in corde suo oblitus est Deus avertit faciem suam ne videat in finem

12 Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Hånd, de arme glemme du ikke!

exsurge Domine Deus exaltetur manus tua ne obliviscaris pauperum

13 Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?

propter quid inritavit impius Deum dixit enim in corde suo non requiret

14 Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager det i din Hånd; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.

vides quoniam tu laborem et dolorem consideras ut tradas eos in manus tuas tibi derelictus est pauper orfano tu eras adiutor

15 Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, så den ej findes!

contere brachium peccatoris et maligni quaeretur peccatum illius et non invenietur

16 HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;

Dominus regnabit in aeternum et in saeculum saeculi peribitis gentes de terra illius

17 du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til

desiderium pauperum exaudivit Dominus praeparationem cordis eorum audivit auris tua

18 for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold.

iudicare pupillo et humili ut non adponat ultra magnificare se homo super terram