< Salme 10 >
1 Hvorfor står du så fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider?
Lord, whi hast thou go fer awei? thou dispisist `in couenable tymes in tribulacioun.
2 Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder;
While the wickid is proud, the pore man is brent; thei ben taken in the counsels, bi whiche thei thenken.
3 thi den gudløse praler af sin Sjæls Attrå, den gridske forbander, ringeagter HERREN.
Forwhi the synnere is preisid in the desiris of his soule; and the wickid is blessid.
4 Den gudløse siger i Hovmod: "Han hjemsøger ej, der er ingen Gud"; det er alle hans Tanker.
The synnere `wraththide the Lord; vp the multitude of his ire he schal not seke.
5 Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham går dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.
God is not in his siyt; hise weies ben defoulid in al tyme. God, thi domes ben takun awei fro his face; he schal be lord of alle hise enemyes.
6 Han siger i Hjertet: "Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt."
For he seide in his herte, Y schal not be moued, fro generacioun in to generacioun without yuel.
7 Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge;
`Whos mouth is ful of cursyng, and of bitternesse, and of gyle; trauel and sorewe is vndur his tunge.
8 han lægger sig på Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;
He sittith in aspies with ryche men in priuytees; to sle the innocent man.
9 han lurer i Skjul som Løve i Krat, på at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;
Hise iyen biholden on a pore man; he settith aspies in hid place, as a lioun in his denne. He settith aspies, for to rauysche a pore man; for to rauysche a pore man, while he drawith the pore man.
10 han dukker sig, sidder på Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.
In his snare he schal make meke the pore man; he schal bowe hym silf, and schal falle doun, whanne he hath be lord of pore men.
11 Han siger i Hjertet: "Gud glemmer, han skjuler sit Åsyn; han ser det aldrig."
For he seide in his herte, God hath foryete; he hath turned awei his face, that he se not in to the ende.
12 Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Hånd, de arme glemme du ikke!
Lord God, rise thou vp, and thin hond be enhaunsid; foryete thou not pore men.
13 Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?
For what thing terride the wickid man God to wraththe? for he seide in his herte, God schal not seke.
14 Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager det i din Hånd; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.
Thou seest, for thou biholdist trauel and sorewe; that thou take hem in to thin hondis. The pore man is left to thee; thou schalt be an helpere to the fadirles and modirles.
15 Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, så den ej findes!
Al to-breke thou the arme of the synnere, and yuel willid; his synne schal be souyt, and it schal not be foundun.
16 HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;
The Lord schal regne with outen ende, and in to the world of world; folkis, ye schulen perische fro the lond of hym.
17 du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til
The Lord hath herd the desir of pore men; thin eere hath herd the makyng redi of her herte.
18 for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold.
To deme for the modirles `and meke; that a man `leie to no more to `magnyfie hym silf on erthe.