Ordsprogene 1
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
parabolae Salomonis filii David regis Israhel
2 Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
ad sciendam sapientiam et disciplinam
3 tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
ad intellegenda verba prudentiae et suscipiendam eruditionem doctrinae iustitiam et iudicium et aequitatem
4 de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
ut detur parvulis astutia adulescenti scientia et intellectus
5 den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
audiens sapiens sapientior erit et intellegens gubernacula possidebit
6 de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.
animadvertet parabolam et interpretationem verba sapientium et enigmata eorum
7 HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.
timor Domini principium scientiae sapientiam atque doctrinam stulti despiciunt
8 Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
audi fili mi disciplinam patris tui et ne dimittas legem matris tuae
9 thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
ut addatur gratia capiti tuo et torques collo tuo
10 Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!
fili mi si te lactaverint peccatores ne adquiescas
11 Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
si dixerint veni nobiscum insidiemur sanguini abscondamus tendiculas contra insontem frustra
degluttiamus eum sicut infernus viventem et integrum quasi descendentem in lacum (Sheol h7585)
13 Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
omnem pretiosam substantiam repperiemus implebimus domos nostras spoliis
14 Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"
sortem mitte nobiscum marsuppium unum sit omnium nostrum
15 - min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
fili mi ne ambules cum eis prohibe pedem tuum a semitis eorum
16 thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
pedes enim illorum ad malum currunt et festinant ut effundant sanguinem
17 Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
frustra autem iacitur rete ante oculos pinnatorum
18 de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
ipsique contra sanguinem suum insidiantur et moliuntur fraudes contra animas suas
19 Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.
sic semitae omnis avari animas possidentium rapiunt
20 Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;
sapientia foris praedicat in plateis dat vocem suam
21 oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
in capite turbarum clamitat in foribus portarum urbis profert verba sua dicens
22 Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?
usquequo parvuli diligitis infantiam et stulti ea quae sibi sunt noxia cupiunt et inprudentes odibunt scientiam
23 Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
convertimini ad correptionem meam en proferam vobis spiritum meum et ostendam verba mea
24 Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
quia vocavi et rennuistis extendi manum meam et non fuit qui aspiceret
25 men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,
despexistis omne consilium meum et increpationes meas neglexistis
26 derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,
ego quoque in interitu vestro ridebo et subsannabo cum vobis quod timebatis advenerit
27 når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.
cum inruerit repentina calamitas et interitus quasi tempestas ingruerit quando venerit super vos tribulatio et angustia
28 Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,
tunc invocabunt me et non exaudiam mane consurgent et non invenient me
29 fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;
eo quod exosam habuerint disciplinam et timorem Domini non susceperint
30 mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.
nec adquieverint consilio meo et detraxerint universae correptioni meae
31 Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;
comedent igitur fructus viae suae suisque consiliis saturabuntur
32 thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang;
aversio parvulorum interficiet eos et prosperitas stultorum perdet illos
33 men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
qui autem me audierit absque terrore requiescet et abundantia perfruetur malorum timore sublato
