Ordsprogene 9
1 Visdommen bygged sig Hus, rejste sig støtter syv,
Danaliⱪ ɵzigǝ bir ɵy selip, Uning yǝttǝ tüwrükini ornatti.
2 slagted sit Kvæg og blanded sin Vin, hun har også dækket sit Bord;
U mallirini soyup, Esil xarablirini arilaxturup tǝyyarlap, Ziyapǝt dastihinini yaydi;
3 hun har sendt sine Terner ud, byder ind på Byens højeste Steder:
Dedǝklirini [meⱨman qaⱪirixⱪa] ǝwǝtti, Ɵzi xǝⱨǝrning ǝng egiz jaylirida turup:
4 Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
«I saddilar, bu yǝrgǝ kelinglar, — dǝp qaⱪiriwatidu; Nadanlarƣa:
5 Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet!
Ⱪeni, nanlirimdin eƣiz tegip, Mǝn arilaxturup tǝyyarliƣan xarablardin iqinglar;
6 Lad Tankeløshed fare, så skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej!
Nadanlar ⱪataridin qiⱪip, ⱨayatⱪa erixinglar, Yoruⱪluⱪ yolida menginglar», — dǝwatidu.
7 Tugter man en Spotter, henter man sig Hån; revser man en gudløs, høster man Skam;
Ⱨakawurlarƣa tǝnbiⱨ bǝrgüqi aⱨanǝtkǝ uqraydu, Ⱪǝbiⱨlǝrni ǝyibligüqi ɵzigǝ daƣ kǝltüridu.
8 revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, så elsker han dig;
Ⱨakawurlarni ǝyiblimǝ, qünki u sanga ɵq bolup ⱪalidu; Ⱨalbuki, dana kixini ǝyiblisǝng, u seni sɵyidu.
9 giv til den vise, så bliver han visere, lær den retfærdige, så øges hans Viden.
Dana adǝmgǝ dǝwǝt ⱪilsang, ǝⱪli tehimu toluⱪ bolidu; Ⱨǝⱪⱪaniy adǝmgǝ durus yol kɵrsǝtsǝng, Bilimi tehimu axidu.
10 HERRENs Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det er Forstand.
Pǝrwǝrdigardin ǝyminix danaliⱪning baxlinixidur, Muⱪǝddǝs bolƣuqini tonux yoruⱪluⱪtur.
11 Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsårs Tal skal øges.
Mǝn [danaliⱪ] sǝndǝ bolsam, künliringni uzartimǝn, Ɵmrüngning yilliri kɵpiyǝr.
12 Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer du ene Følgen!
Sǝndǝ danaliⱪ bolsa, paydini kɵridiƣan ɵzüngsǝn, Danaliⱪni mazaⱪ ⱪilsang ziyan tartidiƣanmu ɵzüngsǝn.
13 Dårskaben, hun slår sig løs og lokker og kender ikke til Skam;
Nadan hotun aƣzi bisǝrǝmjan, ǝⱪilsizdur, Ⱨeqnemǝ bilmǝstur.
14 hun sidder ved sit Huses indgang, troner på Byens Høje
U ixik aldida olturup, Xǝⱨǝrning ǝng egiz jaylirida orun elip,
15 og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne Vej:
Udul ɵtüp ketiwatⱪanlarƣa:
16 Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
«Kimki sadda bolsa, bu yǝrgǝ kǝlsun!» — dǝwatidu, Wǝ ǝⱪilsizlǝrni:
17 Stjålen Drik er sød, lønligt Brød er lækkert!
«Oƣriliⱪqǝ iqkǝn su tatliⱪ bolidu, Oƣrilap yegǝn nan tǝmlik bolidu!» — dǝp qarⱪiwatidu.
