< Ordsprogene 9 >

1 Visdommen bygged sig Hus, rejste sig støtter syv,
Visdomsmøyi hev bygt seg hus, hev hogge til sine stolpar sju.
2 slagted sit Kvæg og blanded sin Vin, hun har også dækket sit Bord;
Ho hev slagta sitt slagt og blanda sin vin og attåt duka sitt bord.
3 hun har sendt sine Terner ud, byder ind på Byens højeste Steder:
Sine ternor hev ho sendt ut, og ropar ovan frå haugarne i byen:
4 Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
«Den som er fåkunnig, vende seg hit!» Til den vitlause segjer ho:
5 Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet!
«Kom, og et av mitt brød og drikk av den vin eg hev blanda!»
6 Lad Tankeløshed fare, så skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej!
Lat fåkunna fara so de kann liva og vandra på vegen til vit!
7 Tugter man en Spotter, henter man sig Hån; revser man en gudløs, høster man Skam;
Den som refser ein spottar, fær skam yver seg, den som lastar ein gudlaus, fær seg ein flekk.
8 revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, så elsker han dig;
Lasta’kje spottaren, han vil hata deg! Lasta den vise, han vil elska deg!
9 giv til den vise, så bliver han visere, lær den retfærdige, så øges hans Viden.
Gjev ein vismann, so aukar hans visdom, lær ein rettferdig, so lærar han meir.
10 HERRENs Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det er Forstand.
Otte for Herren er upphav til visdom, og vit er å kjenna den Heilage.
11 Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsårs Tal skal øges.
«For ved meg dine dagar skal aukast, og fleire livs-år fær du.»
12 Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer du ene Følgen!
Er du vis, so gagnar det deg sjølv, spottar du, so lyt du bera det åleine.
13 Dårskaben, hun slår sig løs og lokker og kender ikke til Skam;
Fru dårskap fer med ståk, fåkunnig som ho er og ingen ting veit.
14 hun sidder ved sit Huses indgang, troner på Byens Høje
Ho sit attmed husdøri si, på ein stol høgt uppe i byen,
15 og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne Vej:
og bed inn dei som ferdast på vegen, som gjeng sine stigar beint fram:
16 Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
«Den som er fåkunnig, vende seg hit!» Ja, til den vitlause segjer ho:
17 Stjålen Drik er sød, lønligt Brød er lækkert!
«Stole vatn er søtt, og ljuvlegt er løyn-ete brød.»
18 Han ved ej, at Skyggerne dvæler der, hendes Gæster er i Dødsrigets Dyb. (Sheol h7585)
Og han veit’kje at der bur daudingar, at hennar gjester er i helheims djup. (Sheol h7585)

< Ordsprogene 9 >