< Ordsprogene 9 >
1 Visdommen bygged sig Hus, rejste sig støtter syv,
La sagesse a bâti sa maison, Elle a taillé ses sept colonnes.
2 slagted sit Kvæg og blanded sin Vin, hun har også dækket sit Bord;
Elle a égorgé ses victimes, mêlé son vin, Et dressé sa table.
3 hun har sendt sine Terner ud, byder ind på Byens højeste Steder:
Elle a envoyé ses servantes, elle crie Sur le sommet des hauteurs de la ville:
4 Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
Que celui qui est stupide entre ici! Elle dit à ceux qui sont dépourvus de sens:
5 Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet!
Venez, mangez de mon pain, Et buvez du vin que j’ai mêlé;
6 Lad Tankeløshed fare, så skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej!
Quittez la stupidité, et vous vivrez, Et marchez dans la voie de l’intelligence!
7 Tugter man en Spotter, henter man sig Hån; revser man en gudløs, høster man Skam;
Celui qui reprend le moqueur s’attire le dédain, Et celui qui corrige le méchant reçoit un outrage.
8 revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, så elsker han dig;
Ne reprends pas le moqueur, de crainte qu’il ne te haïsse; Reprends le sage, et il t’aimera.
9 giv til den vise, så bliver han visere, lær den retfærdige, så øges hans Viden.
Donne au sage, et il deviendra plus sage; Instruis le juste, et il augmentera son savoir.
10 HERRENs Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det er Forstand.
Le commencement de la sagesse, c’est la crainte de l’Éternel; Et la science des saints, c’est l’intelligence.
11 Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsårs Tal skal øges.
C’est par moi que tes jours se multiplieront, Et que les années de ta vie augmenteront.
12 Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer du ene Følgen!
Si tu es sage, tu es sage pour toi; Si tu es moqueur, tu en porteras seul la peine.
13 Dårskaben, hun slår sig løs og lokker og kender ikke til Skam;
La folie est une femme bruyante, Stupide et ne sachant rien.
14 hun sidder ved sit Huses indgang, troner på Byens Høje
Elle s’assied à l’entrée de sa maison, Sur un siège, dans les hauteurs de la ville,
15 og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne Vej:
Pour crier aux passants, Qui vont droit leur chemin:
16 Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
Que celui qui est stupide entre ici! Elle dit à celui qui est dépourvu de sens:
17 Stjålen Drik er sød, lønligt Brød er lækkert!
Les eaux dérobées sont douces, Et le pain du mystère est agréable!
18 Han ved ej, at Skyggerne dvæler der, hendes Gæster er i Dødsrigets Dyb. (Sheol )
Et il ne sait pas que là sont les morts, Et que ses invités sont dans les vallées du séjour des morts. (Sheol )