< Ordsprogene 9 >
1 Visdommen bygged sig Hus, rejste sig støtter syv,
Cyihnaak ing a im sa nawh, ak tung khqih ling hy.
2 slagted sit Kvæg og blanded sin Vin, hun har også dækket sit Bord;
Ak khqin ce him nawh misurtui ce tloeih nawh ak caboei ce phaih hy.
3 hun har sendt sine Terner ud, byder ind på Byens højeste Steder:
A bibikung nula khqi ce tyi khqi nawh, khawkkhui a sangnaak hynna cet unawh kyy uhy.
4 Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
“Cyihnaak amak ta khqi boeih vebenna law lah uh,” tinawh siimnaak amak ta khqi ce khyy khqi hy.
5 Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet!
“Law unawh taw, ka buh ai unawh kak tloeih cee misurtui ce aw lah uh.
6 Lad Tankeløshed fare, så skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej!
Aw nangmih thlakqawkhqi aw qaawnaak lam ce cehtaak unawh hqing lah uh; siimnak lamawh ce cet lah uh,” ti hy.
7 Tugter man en Spotter, henter man sig Hån; revser man en gudløs, høster man Skam;
Thlaktlai ak toel kung ing chah pyi lat nawh, thlakche ak ho kung ing kut zaawk lat hy.
8 revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, så elsker han dig;
Thlaktlai ce koeh toel, ni sawh na kaw, thlakcyi mah toel, anih ing ni lung na kaw.
9 giv til den vise, så bliver han visere, lær den retfærdige, så øges hans Viden.
Thlakcyi ce toel lah, a cyihnaak pung khqoet kaw; thlakcyi ce cawngpyi lah, a simnaak ing pung khqoet kaw.
10 HERRENs Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det er Forstand.
Bawipa kqihchahnaak taw cyihnaak a kungpyina awm nawh, ak ciim siimnaak cetaw zaaksimnaakna awm hy.
11 Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsårs Tal skal øges.
Kaih caming na khawkum pung khqoet kawm saw, na hqingnak khawnghii ing sau khqoet kaw.
12 Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer du ene Følgen!
Na cyih awhtaw, namah ham nak cyina awm kawm saw, thlaktlaina na awm awhtaw namah ing zaawk kawp ti.
13 Dårskaben, hun slår sig løs og lokker og kender ikke til Skam;
Nukche ing akut am khoem poek nawh, a khawboe see nawh, am cyi hy.
14 hun sidder ved sit Huses indgang, troner på Byens Høje
A im chawmkengawh ngawi nawh, khawkkhui hynsang ngawihnaak awhce ngawi nawh,
15 og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne Vej:
A mimah lamawh ak cet khqi ce khy khqi nawh,
16 Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
“Khaw amak simkhqi boeih vena law seh,” ti nawh khyy hy. Siimthainaak amak ta khqi venawh bai,
17 Stjålen Drik er sød, lønligt Brød er lækkert!
“Quuk tui taw aawi dikdik nawh, quuk buh ai taw aawp hy,” ti hy
18 Han ved ej, at Skyggerne dvæler der, hendes Gæster er i Dødsrigets Dyb. (Sheol )
Cehlai cawhce thihnaak awm nawh a cei ak thlangkhqi ing Ceeikhui dung soeihna amik awm ni ti am sim uhy. (Sheol )