Ordsprogene 8
1 Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?
[Qulaq sal, ] danaliq chaqiriwatmamdu? Yoruqluq sada chiqiriwatmamdu?
2 Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
Yollarning égiz jayliridin, Doqmushlardin u orun alidu,
3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:
Sheherge kiridighan qowuqlarning yénida, Herqandaq derwaza éghizlirida u murajiet qilmaqta: —
4 Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
«I mötiwerler, silerge murajet qilimen, Hey, adem baliliri, sadani siler üchün qilimen,
5 I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!
Gödek bolghanlar, zéreklikni öginiwélinglar, Exmeq bolghanlar, yoruqluqqa érishinglar!
6 Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;
Manga qulaq sélinglar, Chünki güzel nersilerni dep bérimen, Aghzimni échip, durus ishlarni [silerge] yetküzimen.
7 ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
Éytqanlirim heqiqettur, Aghzim rezilliktin nepretlinidu;
8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
Sözlirimning hemmisi heq, Ularda héchqandaq hiyligerlik yaki egitmilik yoqtur.
9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt
Ularning hemmisi chüshen’genler üchün éniq, Bilim alghanlar üchün durus-toghridur.
10 Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
Kümüshke érishkendin köre, nesihetlirimni qobul qilinglar, Sap altunni élishtin köre bilimni élinglar.
11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den
Chünki danaliq leel-yaqutlardin ewzel, Herqandaq etiwarliq nersengmu uninggha teng kelmestur.
12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.
Men bolsam danaliqmen, Zéreklik bilen bille turimen, Istiqamettin kélip chiqqan bilimni ayan qilimen.
13 HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
Perwerdigardin eyminish — Yamanliqqa nepretlinish démektur; Tekebburluq, meghrurluq, yaman yol hem shum éghizni öch körimen.
14 Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
Mende obdan meslihetler, pishqan hékmet bar; Men dégen yoruqluq, qudret mendidur.
15 Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
Padishahlar men arqiliq höküm süridu, Mensiz hakimlar adil höküm chiqarmas.
16 ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.
Men arqiliqla emirler idare qilidu, Aliyjanablar, yer yüzidiki barliq soraqchilar [toghra] höküm qilidu.
17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
Kimki méni söyse, menmu uni söyimen, Méni telmürüp izdigenler méni tapalaydu;
18 Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
Mende bayliq, shöhret, Hetta konirimas, köchmes dölet we heqqaniyetmu bar.
19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
Mendin chiqqan méwe altundin, Hetta sap altundin qimmetliktur, Mendin alidighan daramet sap kümüshtinmu üstündur.
20 Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier
Men heqqaniyet yoligha mangimen; Adalet yolining otturisida yürimenki,
21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.
Méni söygenlerni emeliy nersilerge miras qildurimen; Ularning xezinilirini toldurimen.
22 Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
Perwerdigar ishlirini bashlishidila, Qedimde yasighanliridin burunla, Men uninggha tewedurmen. Ezeldin tartipla — muqeddemde, Yer-zémin yaritilmastila, Men tiklen’genmen.
23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
24 jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
Chongqur hanglar, déngiz-okyanlar apiride bolushtin awwal, Men meydan’gha chiqirilghanmen; Mol su urghup turidighan bulaqlar bolmastinla,
25 førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
Égiz taghlar öz orunlirigha qoyulmastinla, töpilikler shekillenmestinla, [Perwerdigar] bipayan zémin, keng dalalarni, Alemning esliydiki topa-changlirinimu téxi yaratmastinla, Men meydan’gha chiqirilghanmen.
26 førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
27 Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
U asmanlarni bina qiliwatqinida, Déngiz yüzige upuq siziqini siziwatqinida, Ershte bulutlarni orunlashturup, Chongqur déngizdiki bulaq-menbelerni mustehkemlewatqinida, Déngiz sulirini békitken dairidin éship ketmisun dep perman chüshüriwatqinida, Bipayan zéminning ullirini quruwatqinida, Men u yerde idim;
28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,
Shu chaghda goya usta bir hünerwendek Uning yénida turghanidim, Men herdaim Uning aldida shadlinattim, men Uning kündilik dil’arami idim;
31 leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
Men Uning alimidin, yer-zéminidin shadlinip, Dunyadiki insanlardin xursenlik tépip yürettim,
32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!
Shunga i balilar, emdi manga qulaq sélinglar; Chünki yollirimni ching tutqanlar neqeder bext tapar!
33 Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!
Alghan nesihetke emel qilip, Dana bolghin, uni ret qilma.
34 Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.
Sözümge qulaq sélip, Herküni derwazilirim aldidin ketmey, Ishiklirim aldida méni kütidighan kishi neqeder bextliktur!
35 Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;
Kimki méni tapsa hayatni tapidu, Perwerdigarning shepqitige nésip bolidu.
36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.
Lékin manga gunah qilghan herkim öz jénigha ziyan keltüridu, Méni yaman körgenler ölümni dost tutqan bolidu».
