Ordsprogene 8

1 Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?

Tie: Nyansa refrɛ. Ntease ma ne nne so.

2 Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;

Ɔkwan no so, sorɔnsorɔmmea hɔ, nkwantanan no so, ɛhɔ na egyina,

3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:

apon a ɛkɔ kuropɔn no mu no ho, ɛteɛ mu wɔ abobow ano hɔ se,

4 Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.

“Ao, mo nnipa na meteɛ mu refrɛ; meteɛ mu frɛ adesamma nyinaa.

5 I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!

Mo a moyɛ ntetekwaa, momma mo ani ntew; mo a moyɛ nkwaseafo, munnya ntease.

6 Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;

Muntie, na mewɔ nsɛm pa bi ka kyerɛ mo; mibue mʼano ka nea eye.

7 ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.

Mʼano ka nea ɛyɛ nokware, efisɛ mʼanofafa kyi amumɔyɛsɛm.

8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;

Mʼanom nsɛm nyinaa yɛ pɛ; biara nni mu a ɛyɛ nkontompo anaa nnaadaasɛm.

9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt

Ne nyinaa mu da hɔ ma nea ɔwɔ nhumu; ɛho nni asɛm ma wɔn a wɔwɔ nimdeɛ.

10 Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;

Mompo dwetɛ na momfa mʼakwankyerɛ, momfa nimdeɛ na mompo sikakɔkɔɔ ankasa.

11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den

Efisɛ nimdeɛ som bo sen bota, na worentumi mfa nea wopɛ biara ntoto no ho.

12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.

“Me, nyansa, mene anitew na ɛte; nimdeɛ ne nhumu wɔ me.

13 HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.

Sɛ wosuro Awurade ɛne sɛ wokyi bɔne; mikyi ahantan ne ahomaso, ɔbra bɔne ne nnaadaasɛm.

14 Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.

Afotu ne atemmu pa wɔ me; mewɔ ntease ne tumi.

15 Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;

Me so na ahemfo nam di ade na sodifo nam me so hyehyɛ mmara a ɛyɛ pɛ;

16 ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.

Mmapɔmma de me bu ɔman ne atitiriw nyinaa a wodi asase so hene.

17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.

Medɔ wɔn a wɔdɔ me, na wɔn a wɔhwehwɛ me no hu me.

18 Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.

Ahonyade ne anuonyam wɔ me nkyɛn, ahode a ɛkyɛ ne yiyedi nso saa ara.

19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.

Mʼaba ye sen sikakɔkɔɔ ankasa; nea efi me mu boro dwetɛ a wɔasɔn so so.

20 Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier

Trenee akwan so na menam, atɛntrenee akwan so,

21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.

mede ahode ma wɔn a wɔdɔ me na mehyɛ wɔn adekoradan amaama.

22 Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;

“Awurade bɔɔ me sɛ nʼabɔde mu abakan dii ne tete nneyɛe anim;

23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;

oyii me sii hɔ fi tete, ansa na wiase refi ase.

24 jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;

Wɔwoo me ansa na wɔrebɔ po kakraka no, ansa na wɔreyɛ nsuti a nsu ahyɛ no ma no,

25 førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,

ansa na wɔde mmepɔw resisi hɔ; wɔwoo me ansa na nkoko reba,

26 førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.

ansa na ɔbɔɔ asase ne ne mfuw anaa dɔte biara a ɛwɔ asase so.

27 Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.

Mewɔ hɔ ansa na wɔbɔɔ ɔsoro, bere a otwaa ɔhye too ebun no ani no,

28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,

bere a ɔbɔɔ omununkum wɔ soro na ɔde ebun mu nsuti tintim hɔ dennen no;

29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,

bere a otwaa ɔhye maa po sɛnea nsu no rentra ne hye, ne bere a otwaa asase fapem no,

30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,

na meyɛ odwumfo a mete ne nkyɛn. Anigye hyɛɛ me ma daa na midii ahurusi wɔ nʼanim bere biara,

31 leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.

na mʼani gye wɔ ne wiase nyinaa mu na mʼani ka wɔ adesamma mu.

32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!

“Enti me mma, muntie me; nhyira ne wɔn a wɔnantew mʼakwan so.

33 Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!

Muntie mʼakwankyerɛ na munhu nyansa; mummmu mo ani ngu so.

34 Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.

Nhyira ne onipa a otie me, ɔwɛn mʼabobow ano daa, na ɔtwɛn wɔ hɔ.

35 Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;

Na obiara a ohu me no nya nkwa, na onya anisɔ fi Awurade nkyɛn.

36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.

Na nea wanhwehwɛ me no haw ne ho na wɔn a wɔtan me no dɔ owu.”