Ordsprogene 8
1 Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?
Ko, uchenjeri hahudanidziri here? Kunzwisisa hakusimudziri inzwi rako here?
2 Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
Panzvimbo dzakakwirira panzira, pamharadzano dzenzira, ndipo pahumire;
3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:
parutivi rwamasuo okupinda muguta, pamikova, hunodanidzirisa huchiti,
4 Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
“Kwamuri, imi varume, ndinodanidzira; ndinosimudzira inzwi rangu kuvanhu vose.
5 I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!
Imi vasina mano, wanai uchenjeri; imi mapenzi, wanai kunzwisisa.
6 Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;
Teererai, nokuti ndine zvinhu zvinokosha zvokutaura; ndinozarura muromo wangu kuti nditaure zvakarurama.
7 ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
Muromo wangu unotaura zvokwadi, nokuti miromo yangu inovenga zvakaipa.
8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
Mashoko ose omuromo wangu akarurama; hapana kana rimwe rakakombama kana rakaipa.
9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt
Kune ane njere ose zvawo akarurama, akarurama kuna avo vane zivo.
10 Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
Sarudza kurayira kwangu panzvimbo yesirivha, ruzivo panzvimbo yegoridhe rakaisvonaka,
11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den
nokuti uchenjeri hunokosha kupfuura marubhi, uye hapana chaungada chingaenzaniswa nahwo.
12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.
“Ini, uchenjeri ndinogara pamwe chete navakachenjera; ndine ruzivo nenjere.
13 HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
Kutya Jehovha ndiko kuvenga zvakaipa; ndinovenga kuzvikudza namanyawi, maitiro akaipa nokutaura kunonyangadza.
14 Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
Zano nokutonga kwakanaka ndezvangu; ndine kunzwisisa nesimba.
15 Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
Madzimambo anobata ushe neni uye vatongi vanodzika mirayiro yakarurama;
16 ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.
machinda anofambisa ushe neni, navakuru vose vanotonga panyika.
17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
Ndinoda avo vanondida, uye vaya vanonditsvaka vanondiwana.
18 Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
Pfuma nokukudzwa zvineni, upfumi hunogara nokururama.
19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
Chibereko changu chakanaka kupfuura goridhe rakaisvonaka; zvandinobereka zvinopfuura sirivha yakaisvonaka.
20 Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier
Ndinofamba munzira dzokururama, pamakwara okururamisira,
21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.
ndichipa upfumi kuna avo vanondida, uye ndichiita kuti matura avo azare.
22 Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
“Jehovha akandibudisa sebasa rake rokutanga pamabasa ake, kutangira mabasa ake akare;
23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
ndakagadzwa kubva pakusingaperi, kubva pakutanga, nyika isati yavapo.
24 jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
Makungwa asati avapo, ndakaberekwa, pasati pava nezvitubu zvine mvura zhinji;
25 førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
makomo asati aiswa munzvimbo dzawo, zvikomo zvisati zvavapo, ndakaberekwa,
26 førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
asati aita nyika neminda kana guruva ripi zvaro renyika.
27 Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
Ndakanga ndiripo paakaisa matenga munzvimbo dzawo, paakaita denderedzwa pamusoro pamakungwa,
28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
paakaita makore kudenga uye paakasimbisa zvitubu zvamakungwa,
29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
paakapa gungwa miganhu yaro kuti mvura dzirege kudarika zvaakarayira, uye paakateya nheyo dzenyika.
30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,
Ipapo ndini ndaiva mhizha parutivi rwake. Ndaigara ndichifara zuva nezuva, ndichifara nguva dzose pamberi pake,
31 leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
ndichifadzwa nenyika yake yose uye ndichifadzwa navanhu vose.
32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!
“Saka zvino, vanakomana vangu, teererai kwandiri; vakaropafadzwa avo vanochengeta nzira dzangu.
33 Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!
Teererai kurayira kwangu mugova vakachenjera; musakushayira hanya.
34 Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.
Akaropafadzwa munhu anoteerera kwandiri, anorinda mazuva ose pamasuo angu. Anomira pamukova womusuo wangu.
35 Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;
Nokuti ani naani anondiwana anowana upenyu uye anogamuchira nyasha kubva kuna Jehovha.
36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.
Asi ani naani asingandiwani anozvikuvadza; vose vanondivenga vanoda rufu.”
