Ordsprogene 8
1 Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?
Ogummaan hin iyyuu? Hubannaanis sagalee isaa ol hin fudhatuu?
2 Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
Isheen qarqara karaa, lafa ol kaʼaa irra, iddoo daandiin itti wal gaʼu dhaabatti;
3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:
karra magaalaatti nama galchu bira, balbala dura dhaabattee akkana jettee iyyiti:
4 Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
“Yaa namoota, ani iyyeen isin waama; ani ilmaan namaa hundatti sagalee koo ol nan fudhadha.
5 I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!
Isin warri homaa hin beekne, qalbii horadhaa; isin warri gowwaan hubannaa argadhaa.
6 Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;
Ani waan faayidaa qabu nan dubbadhaatii, dhagaʼaa; waan qajeelaa dubbachuufis afaan koo nan banadha.
7 ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
Afaan koo dhugaa dubbata; arrabni koo hammina jibbaatii.
8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
Dubbiin afaan koo hundinuu qajeelaa dha; dubbii koo keessaa tokko iyyuu jalʼaa yookaan micciiramaa miti.
9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt
Nama waa hubatuuf dubbiin koo hundinuu qajeelaa dha; warra beekumsa qabuufis hirʼina hin qabu.
10 Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
Qooda meetii gorsa koo, warqee qulqulluu caalaas beekumsa filadhu;
11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den
ogummaan lula diimaa caalaa gatii guddaa qabdii; wanni ati hawwitu tokko iyyuu isheedhaan wal hin madaalu.
12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.
“Ani ogummaan, qalbii wajjin nan jiraadha; ani beekumsaa fi hubannaa qaba.
13 HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
Waaqayyoon sodaachuun jibbuu dha; hammina ani of tuulummaa fi of guddisuu, amala hamaa fi haasaa jalʼaa nan jibba.
14 Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
Gorsaa fi murtiin dhugaa kan koo ti; ani hubannaa fi humna qaba.
15 Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
Mootonni anaan moʼu; bulchitoonnis anaan seera qajeelaa baasu.
16 ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.
Ilmaan moototaa anaan bulchu; namoonni bebeekamoon hundis anaan biyya bulchu.
17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
Ani warra na jaallatan nan jaalladha; warri na barbaadanis na argatu.
18 Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
Soorumnii fi ulfinni, qabeenyii fi badhaadhummaan dhuma hin qabne harkuma koo jiru.
19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
Iji koo warqee qulqulluu caala; buʼaan narraa argamus meetii filatamaa caala.
20 Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier
Ani karaa qajeelummaa irra, daandii qajeelaa irras nan deema;
21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.
warra na jaallatutti qabeenya nan dhangalaasa; mankuusa qabeenya isaanii illee nan guuta.
22 Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
“Waaqayyo waan bara durii hojjeteen dura, hojii isaa kan jalqabaatiin dura na aanfate;
23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
ani utuu addunyaan hin uumamin dura, jalqabumatti, bara hamma hin qabneen dura nan muudame.
24 jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
Ani utuu tuujubni hin jiraatin, utuu burqaawwan bishaaniin hin guutamin dhaladhe;
25 førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
utuu tulluuwwan iddoo isaanii hin dhaabamin dura, ani gaarraniin dura nan dhaladhe;
26 førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
utuu inni lafa yookaan dirree ishee yookaan biyyoo addunyaa tokko iyyuu hin uumin dura nan dhaladhe.
27 Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
Yeroo inni samiiwwan hundeessetti, yeroo inni dhidhima irra muummee kaaʼetti ani achin ture;
28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
yeroo inni gubbaatti duumessa jabeessee dhaabee madda tuujubaa illee hundeessetti ani achin ture;
29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
yeroo inni akka bishaanonni ajaja isaa hin cabsineef jedhee, galaanaaf daangaa dhaabetti, yeroo inni lafa hundeessetti ani achin ture.
30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,
Yeroo sanatti ani ogeessa hojii harkaa taʼee isa biran ture. Ani yeroo hunda fuula isaa dura burraaqaa, guyyuma guyyaadhaan gammachuudhaan guutamaan ture;
31 leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
ani guutummaa addunyaa isaa keessatti ililchaa, ilmaan namaatti illee gammadaan ture.
32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!
“Eegaa yaa ilmaan ko, mee na dhagaʼaa; warri karaa koo eegan eebbifamoo dha.
33 Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!
Gorsa koo dhaggeeffadhaatii ogeeyyii taʼaa; isa hin tuffatinaa.
34 Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.
Namni na dhagaʼu, kan guyyaa hunda balbala koo eegu, kan karra koo dura turu eebbifamaa dha.
35 Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;
Namni na argatu kam iyyuu jireenya argata; Waaqayyo biratti illee fudhatama argata.
36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.
Namni na hin arganne garuu ofuma miidha; namni na jibbu hundinuu duʼa jaallata.”
