< Ordsprogene 8 >
1 Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?
Tsy mikoike hao ty hihitse, tsy mañonjom-piarañanañañe hao ty hilala?
2 Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
An-kaboañe ey, añ’olon-dalañe eo, am-pitsileañe eo ty ijohaña’e;
3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:
añ’ilan-dalam-bein-tsariran-drova eo ami’ty fiziliha’ o lalam-beio ty ikoha’e ty hoe:
4 Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
Ry ondatio, ikanjiako, ty feoko mb’amo ana’ ondatio.
5 I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!
Ry trentrañeo, mioha hakarafitoañe; naho, ry seretseo, mandrendreha an-troke.
6 Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;
Mitsanoña hitaroñako raha aman-kasiñe; vaho hañakatse volam-bantañe kanao misokake o soñikoo;
7 ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
Hivolan-katò ty vavako; fa tiva amo soñikoo o haratiañeo.
8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
Songa mahity o entam-bavakoo, tsy ama’e ty mikeloke ndra mengoke.
9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt
Ie vantañe amy mahihitsey vaho mahity ami’ty maha-onin-kilala.
10 Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
Rambeso o fañòhakoo, fa tsy volafoty; naho ty hilala fa tsy volamena nitsoheñe;
11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den
Fa lombolombo’ o hangeo ty hihitse, vaho tsy eo ty salalaeñe mañirinkiriñ’aze.
12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.
Izaho, hihitse, ro miharo-toboke ami’ty filieram-batañe, vaho manjo hilala naho fitalifirañe.
13 HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
Malain-karatiañe ty fañeveñañe am’ Iehovà. hejeko ty firengeañe, ty fibohabohañe, ty satan-karatiañe, naho ty vava mitera.
14 Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
Amako ty fanoroañe, naho ty hihitse do’e, Izaho o hilalao; ahy o haozarañeo.
15 Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
Izaho ty ifehea’ o mpanjakao, naho anoa’ o mpifeheo lily vantañe.
16 ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.
Izaho ty ifeleha’ o mpifelekeo naho o roandriañeo, ze hene mpizaka-to.
17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
Kokoako ze mikoko ahiko, naho handrèndrek’ ahy ze mitsoek’ ahy.
18 Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
Rekets’ amako ty vara naho ty asiñe; hanàñañe tsy modo naho havañonañe.
19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
Soa te amo volamenao ty havokarako eka ndra volamena ki’e, vaho ambone’ ty volafoty jinoboñe o firegoregoakoo.
20 Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier
Manjotik’ an-dalam-bantan-draho, añivo o oloñolon-kavantañañeo,
21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.
hampandovàko vara o mpikoko ahio, naho hatseheko o kipondi’ iareoo.
22 Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
Tsinene’ Iehovà raho ho fifotoran-dala’e, ty valoham-pitoloña’e haehae zay.
23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
Tsietoimoneke izay ty nañorizañ’ ahiko, tam-baloha’ey, taolo te nioreñe ty tane toy.
24 jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
Ie mboe tsy teo o lalekeo ty niterahañ’ ahy, ie mboe tsy nidoadoañan-drano o loharanoo.
25 førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
Ie mboe tsy nipetake o vohitseo, taolo o tambohoo, te naterake;
26 førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
Ie mboe tsy niforoñe’e ty tane toy naho o hivokeo, ndra ty deboke valoha’ ty tane toy.
27 Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
Ie nampijadoñe o likerañeo, teo iraho, Ie nanokitse ty bontoly ami’ty tarehe’ i lalekey eñe,
28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
Ie natobe’e an-toe’e ey o likerañ’ amboneo, naho nampitosire’e o loha-rano’ i làlekeio.
29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
Ie nifahera’e i riakey, tsy handilara’ o ranoo i nandilia’ey; ie tinendre’e o faha-ty tane toio,
30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,
Le nirekets’ ama’e iraho fa natokisañe, naho nampifaleako lomoñandro, nainai’e nirebek’ aolo’e.
31 leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
Nihisa an-tanem-pimoneña’e vaho nahaehak’ ahy o ana’ ondatio.
32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!
Ie amy zao, ry anake, mitsendreña ahy: Haha ze mañorike o lalakoo.
33 Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!
Mitsanoña fañòhañe naho mahihira, vaho ko mifoneñe.
34 Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.
Haha t’indaty mitsendreñe ahy, ty misary nainai’e an-dalam-beiko eo mandiñe an-dahin-dalako eo.
35 Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;
Ze tendrek’ ahiko tendre-kaveloñe, vaho tolora’ Iehovà fañisohañe;
36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.
Fe ze losotse ahy mijoy vatañe; fonga mikoko havilasy ze malaiñe ahy.