Ordsprogene 8
1 Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?
Amagezi tegakoowoolera waggulu, n’okutegeera ne kuyimusa eddoboozi lyakwo?
2 Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
Ku ntikko y’ebifo ebigulumivu okumpi n’ekkubo, mu masaŋŋanzira, amagezi we gayimirira butengerera,
3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:
ku mabbali g’enzigi eziyingira mu kibuga, ku miryango, gakoowoolera waggulu nga gagamba nti,
4 Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
Mmwe abantu, mmwe b’empita; nnyimusa eddoboozi lyange eri buli omu ali ku nsi.
5 I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!
Mmwe abatategeera mufune okutegeera; nammwe abasirusiru mufune amagezi.
6 Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;
Muwulirize kubanga nnina ebintu ebikulu eby’okubagamba, era mu kamwa kange muvaamu ebituufu.
7 ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
Akamwa kange koogera bituufu byereere; kubanga emimwa gyange gikyawa ebitali bya butuukirivu.
8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
Ebigambo by’emimwa gyange byonna bya bwenkanya tewali na kimu kikyamu oba kya bukuusa.
9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt
Ebigambo byange byonna bitegeerekeka eri oyo ategeera, era tebirina kabi eri oyo alina amagezi.
10 Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
Mu kifo kya ffeeza, londawo okuyigiriza kwange, era n’okumanya mu kifo kya zaabu ennongoose obulungi,
11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den
kubanga amagezi gasinga amayinja ag’omuwendo omungi, era n’ebyo byonna bye weegomba tebiyinza kugeraageranyizibwa nago.
12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.
Nze Magezi, mbeera wamu n’okuteesa okulungi, era mu nze mulimu okumanya n’okwawula ekirungi n’ekibi.
13 HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
Okutya Mukama kwe kukyawa ekibi; nkyawa amalala n’okwemanya, n’obuteeyisa bulungi n’enjogera ey’obubambaavu.
14 Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
Okuteesa okulungi n’okusalawo okw’amagezi bye byange; ntegeera era ndi wa buyinza.
15 Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
Ku bwange, Magezi, bakabaka bafuga, abafuzi ne bakola amateeka ag’obwenkanya.
16 ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.
Abalangira bafuga ku bwange, n’abakungu bonna abafuga ku nsi.
17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
Njagala abo abanjagala, n’abo abanyiikira okunnoonya bandaba.
18 Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
Obugagga n’ekitiibwa biri mu nze, obugagga obutakoma n’okukulaakulana.
19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
Ekibala kyange kisinga zaabu ennongoose, n’ebinvaamu bisinga ffeeza ey’omuwendo omungi.
20 Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier
Ntambulira mu kkubo ery’obutuukirivu, mu kkubo ery’obwenkanya,
21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.
n’abo abanjagala mbagaggawaza era nzijuza amawanika gaabwe.
22 Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
Mukama nze gwe yasooka okwoleka nga tannabaako kirala ky’akola.
23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
Nateekebwawo dda nnyo, ku lubereberye ng’ensi tennabaawo.
24 jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
Nateekebwawo ng’obuziba bw’ennyanja tebunnateekebwawo, nga n’emigga egireeta amazzi teginnabaawo,
25 førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
ng’ensozi tezinnateekebwa mu bifo byazo, nga n’obusozi tebunnabaawo;
26 førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
nga tannakola nsi newaakubadde amalundiro gaakwo, wadde enfuufu eyasooka ey’oku nsi.
27 Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
Naliwo ng’ateekawo eggulu mu kifo kyalyo, ne bwe yakola enkulungo kungulu ku buziba,
28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
ate ne bwe yawanika ebire n’abinywereza waggulu mu bbanga, n’anywereza ddala ensulo z’amazzi,
29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
bwe yawa ennyanja ensalo zaazo we zikoma, amazzi galeme kusukka we yagalagira, ne bwe yali ng’alamba emisingi gy’ensi.
30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,
Nnali naye ng’omukozi omukugu, nga nzijudde essanyu lye erya buli lunaku, nga nsanyukira mu maaso ge bulijjo,
31 leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
nga nsanyukira mu nsi ye yonna, era nga ne nesiima olw’abaana b’abantu.
32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!
Kale nno, batabani bange mumpulirize; balina omukisa abo abakwata amakubo gange!
33 Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!
Muwulirizenga okuyigirizibwa, mubenga n’amagezi, so temugalekanga.
34 Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.
Alina omukisa omuntu ampuliriza, alindirira nga bw’akuuma ku nzigi zange buli lunaku.
35 Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;
Kubanga buli andaba afuna obulamu, era afuna okuganja eri Mukama.
36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.
Oyo atannoonya yeerumya yekka, era n’abo bonna abankyawa banoonya kufa.
