Ordsprogene 8
1 Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?
[Numquid non sapientia clamitat, et prudentia dat vocem suam?
2 Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
In summis excelsisque verticibus supra viam, in mediis semitis stans,
3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:
juxta portas civitatis, in ipsis foribus loquitur, dicens:
4 Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
O viri, ad vos clamito, et vox mea ad filios hominum.
5 I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!
Intelligite, parvuli, astutiam, et insipientes, animadvertite.
6 Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;
Audite, quoniam de rebus magnis locutura sum, et aperientur labia mea ut recta prædicent.
7 ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
Veritatem meditabitur guttur meum, et labia mea detestabuntur impium.
8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
Justi sunt omnes sermones mei: non est in eis pravum quid, neque perversum;
9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt
recti sunt intelligentibus, et æqui invenientibus scientiam.
10 Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
Accipite disciplinam meam, et non pecuniam; doctrinam magis quam aurum eligite:
11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den
melior est enim sapientia cunctis pretiosissimis, et omne desiderabile ei non potest comparari.]
12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.
[Ego sapientia, habito in consilio, et eruditis intersum cogitationibus.
13 HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
Timor Domini odit malum: arrogantiam, et superbiam, et viam pravam, et os bilingue, detestor.
14 Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
Meum est consilium et æquitas; mea est prudentia, mea est fortitudo.
15 Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
Per me reges regnant, et legum conditores justa decernunt;
16 ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.
per me principes imperant, et potentes decernunt justitiam.
17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
Ego diligentes me diligo, et qui mane vigilant ad me, invenient me.
18 Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
Mecum sunt divitiæ et gloria, opes superbæ et justitia.
19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
Melior est enim fructus meus auro et lapide pretioso, et genimina me argento electo.
20 Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier
In viis justitiæ ambulo, in medio semitarum judicii:
21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.
ut ditem diligentes me, et thesauros eorum repleam.]
22 Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
[Dominus possedit me in initio viarum suarum antequam quidquam faceret a principio.
23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
Ab æterno ordinata sum, et ex antiquis antequam terra fieret.
24 jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
Nondum erant abyssi, et ego jam concepta eram: necdum fontes aquarum eruperant,
25 førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
necdum montes gravi mole constiterant: ante colles ego parturiebar.
26 førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
Adhuc terram non fecerat, et flumina, et cardines orbis terræ.
27 Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
Quando præparabat cælos, aderam; quando certa lege et gyro vallabat abyssos;
28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
quando æthera firmabat sursum, et librabat fontes aquarum;
29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
quando circumdabat mari terminum suum, et legem ponebat aquis, ne transirent fines suos; quando appendebat fundamenta terræ:
30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,
cum eo eram, cuncta componens. Et delectabar per singulos dies, ludens coram eo omni tempore,
31 leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
ludens in orbe terrarum; et deliciæ meæ esse cum filiis hominum.
32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!
Nunc ergo, filii, audite me: beati qui custodiunt vias meas.
33 Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!
Audite disciplinam, et estote sapientes, et nolite abjicere eam.
34 Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.
Beatus homo qui audit me, et qui vigilat ad fores meas quotidie, et observat ad postes ostii mei.
35 Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;
Qui me invenerit, inveniet vitam, et hauriet salutem a Domino.
36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.
Qui autem in me peccaverit, lædet animam suam; omnes qui me oderunt diligunt mortem.]
