Ordsprogene 8

1 Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?

Lohng! Lalmwetmet el wowoyak. Etauk el oru pusracl in lohngyuk.

2 Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;

El tu fin tohktok uh sisken inkanek, Ac yen inkanek uh osun we.

3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:

Ke nien utyak nu in siti uh Sisken mutunoa el pang ac fahk:

4 Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.

“Nga kwafe suwos nukewa; Nga pang nu sin mwet nukewa faclu.

5 I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!

Kowos su srakna elahn tulik, oru kowos in elahn mwet matu. Ya kowos lalfon? Lutlut in oasr etauk lowos.

6 Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;

Lohng kas wolana luk. Ma nukewa nga fahk uh suwohs.

7 ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.

Kas nukewa luk pwayena; Kas kikiap uh mwe srungayuk sik.

8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;

Ma nukewa nga fahk uh pwaye, Wangin kutena ma sesuwos ku mwe kiapu mwet.

9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt

Nu sin mwet liyaten uh, ma inge nukewa kalem, Ac nu selos su oasr etauk la, fisrasr elos in kalem kac.

10 Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;

Sulela kas in luti luk liki na silver; Sulela etauk liki na in eis gold nasnas.

11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den

“Nga pa Lalmwetmet. Nga wo liki mwe naweyuk uh; Wangin ma kom lungse ac ku in lumweyuk nu sik.

12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.

Nga Lalmwetmet ac liyaten; Oasr etauk ac nunak suwohs in nga.

13 HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.

Elos nukewa su akfulatye LEUM GOD elos kwase ma koluk. Nga srunga inse fulat ac filang, Oayapa inkanek koluk ac kas kikiap.

14 Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.

Nga orek pwapa, ac nga akfahsrye. Oasr ku ac etauk yuruk.

15 Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;

Nga kasru tokosra uh in leumi mwet uh, Ac nga kasru mwet kol in oru ma sap suwohs.

16 ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.

Mwet kol nukewa faclu leumi mwet uh ke kasru luk — Fisrak ac mwet leum fin faclu oana sie.

17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.

Nga lungse elos nukewa su lungse nga; Kutena mwet su sukyu, ku in koneyuyak.

18 Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.

Oasr mwe kasrup ac sunak, Wo ouiya ac kapkapak yuruk in kitala.

19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.

Ma kom ac eis sik uh saok liki gold ma wo emeet, Ac wo liki pac silver ma arulana nasnas.

20 Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier

Nga fufahsryesr ke inkanek suwoswos; Nga fahsr tukun inkanek lun nununku suwohs.

21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.

Nga sang mwe kasrup nu selos su lungse nga, Ac nwakla lohm selos ke ma saok.

22 Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;

“LEUM GOD El oreyula meet liki ma nukewa, Orekma se emeet lal in pacl loeloes somla.

23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;

Orekla nga ke mutaweyen ma nukewa, Meet liki na orekla faclu.

24 jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;

Nga isusla meet liki oasr meoa, Pacl ma soenna oasr unon in kof.

25 førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,

Nga isusla meet liki oasr fineol uh, Meet liki tohktok uh oakiyuki,

26 førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.

Meet liki na ke God El orala faclu, ku inima we — Soenna oasr kutkut srisrik lun infohk uh.

27 Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.

Nga oasr we ke El oakiya ma oan inkusrao, Ac ke El asroelik pekusra uh fin meoa,

28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,

Ke pacl se el filiya pukunyeng yen engyengu, Ke El ikasla unon in kof in meoa,

29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,

Ac ke El sapkin tuh kof in meoa uh in tia alukela srikasrak ma El oakiya. Nga muta we ke El oakiya pwelung loangeyen faclu.

30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,

Nga muta siskal oana sie mwet lemlem nu ke musa. Len nukewa nga mwe engan nu sel, Ac nga engan ye mutal pacl nukewa —

31 leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.

Nga engan ke faclu, Ac ke mwet su muta fin faclu.

32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!

“Ke ma inge, tulik nutik, lohngyu inge. Oru oana ke nga fahk, ac kowos ac fah insewowo.

33 Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!

Lohng ma lutiyuk kowos kac, Aklalmwetmetye kowos, ac tia pilesru.

34 Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.

Insewowo mwet se su muta ke mutunoa sik len nukewa, Ac soano in lohngyu ke nien utyak nu inkul sik.

35 Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;

Mwet se su koneyuyak el konauk moul, Ac LEUM GOD El ac fah insewowo sel.

36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.

Mwet se su tia koneyuyak el sifacna kunausulla; Kutena mwet su srungayu, lungse misa.”