Ordsprogene 8

1 Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?

Knare antahintahi'zamo'ene antahi amahu antahi'zamo'a mago a'kna hu'neankino agerura eri antesga huno kezana netie.

2 Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;

Agra kamofo tavaonte me'nea agonare, ka hatana hu'nefi oti'neno,

3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:

rankumapi ufre'nea kante ene kampi otineno ranke huno kezana netie.

4 Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.

Ana miko vahe'motmagu kezankea nehue. Vahe'motagu kezankea nehue.

5 I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!

Antahi'zantmi omane vahe'motma eta knare'ma huno refakomahu antahi'zana emeriho. Neginagi antahi'zane vahe'motma, eta antahi amahu antahi'zana emeriho.

6 Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;

Kama antahiho kema nehuana, na'ankure mareri agatere'nea zanku nehue, maka nanekema hanua kemo'a, fatgo huno tamage kege tamasamigahue.

7 ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.

Nagra tamage kege nehu'na, havi kegagama nagipinti'ma hu'zankura nagonete.

8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;

Maka nanekenimo'a tamage huno fatgo higeno, krunagene kazaki kema hu'zana omane'neanki,

9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt

ana maka kemo'a antahi'zane vahetera fatgo hu'ne. Ana antahi'zama erinaku'ma hakaza vahetera, fatgo hu'ne.

10 Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;

Nagrama hiho hu'nama rempima huneramua kemo'a, silva agateregeno, antahi'zama eri'zamo'a, goli'a agatere'neanki eriho.

11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den

Na'ankure knare antahi'zamo'a mareri agatere'nea havea agatereno, kavesi kavesima nehunka razane hunka nehanazana agatere'ne.

12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.

Nagra knare antahi'zamo'na knare huno refakohu avu'ava'zane nemanue, Nagripi antahi'zana me'neanki'na miko zana nagrake refko hu'na negoe.

13 HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.

Ra Anumzamofonku'ma koro'ma hunte'zana kefo avu'ava'ma huzankura kagotegahie. Agra'a agima erisga nehuno, avufga ra nehuno, havi avu'ava nehuno, akrahe akrehe ageru'ma aru'zana navesra hunentoe.

14 Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.

Knare antahi'zama ami'zane, refakoma hu'zana nagripi me'ne. Nagra antahi ama'ma hu'zane hanavenena nagri zane.

15 Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;

Nagra mani'noge'za kini vahe'mo'za kegava nehazageno, ugota kva vahe'mo'za fatgo hu'nea kasegea retro nehaze.

16 ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.

Kva vahe'mo'za nagra zamaza nehuge'za, vahera zamavare fatgo hu'za nevazageno, trakere kva vahe'mo'za fatgo hu'za refkoa nehaze.

17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.

Iza'o nagri'ma avesi nentemofona, nagra avesi nentoe. Hagi nagriku'ma hakre'nimo'a, nagrira nagefore hugahie.

18 Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.

Nagripi fenozane, ra agima eri'zana me'ne. Hanavetino za'zate'ma meno vu fenozane, fatgo avu'ava zana nagripi me'ne.

19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.

Nagrama nezamua zamo'a, golia agatenereno knare silvama mizama nesazazana agatere'ne.

20 Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier

Nagra fatgo avu'ava zamofo kante nevu'na, fatgo huno refakoma hu'zamofo kantamimpi nevue.

21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.

Iza'zo nagri'ma zamavesi nantesaza naga'mo'za, fenona erisanti neharesage'na, nagra feno nozamifina zago'amo'ma mareri zantamina antevi tezamantegahue.

22 Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;

Ra Anumzamo'a pusazana nagri nazeri fore huteno, mika'zana henka tro hu'ne.

23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;

Korapara ama mopama tro osu'neno ese zana nagri huhamprinante'ne.

24 jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;

Nagra fore hutogeno henka hagerina tro higeno, kampui tintamimo'a hanatino vu'ne.

25 førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,

Ranra agonane, onensa agona forera huno menima antenerera omanenege'na, nagra pusante fore hu'noe.

26 førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.

Miko mopane, hofa kokama ama mopafi me'neane, kugusopa nazana henka tro hu'ne.

27 Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.

Nagra korapa mani'nogeno monarera mika'zana tro hunenteno, hagerina tro huntegeno, tavumo'ma ometre emetre'ma hutera evu'ne.

28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,

Nagra ko mani'nogeno anagamua hampona tro hunenteno, tinkampu'ima hanatino tiru'ma umarenia keria tro hu'ne.

29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,

Nagra korapa mani'nogeno hagerinkura, e'i avamente tirura marenka emetro huno kase hunenteno, tiru'ma maresia mopa trohu'ne.

30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,

Nagra maka'zama tro'ma hu'nea Ne'mofo tavaonte mani'ne'na, aza nehugeno muse nehige'na maka kna nagranena rama'a muse nehue.

31 leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.

Maka kokama tro'ma hu'nea zanku'ene vahe'ma anampima mani'nea zankura, nagra tusi'a muse nehue.

32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!

E'ina hu'negu mofavre'nimoka ke'ni'a antahinamio, na'ankure nagri navu'nava zama avaririsaza vahe'mo'za muse hugahaze.

33 Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!

Kavumro'ma antesua kea nentahinka, ama antahi'zana e'nerinka kavesra huontenka amage anto.

34 Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.

Ke'ni'ama nentahi'za, kumanimofo atirami kante'ma knane knanema naveganente'za, kahani'are'ma navegama nentaza vahe'mo'za, tusi muse hugahaze.

35 Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;

Na'ankure nagriku'ma hakremo'a, nomaniza hakeno erifore nehigeno, Ra Anumzamo'a avesinente.

36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.

Hianagi ha'marenanteno kumi'ma nehimo'a, agra'a hazenke enerie. Iza'o avesrama hunantemo'a, fri'zamofo avesinente.