Ordsprogene 8

1 Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?

智慧は呼はらざるか 聡明は聲を出さざるか

2 Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;

彼は路のほとりの高處また街衝のなかに立ち

3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:

邑のもろもろの門 邑の口および門々の入口にて呼はりいふ

4 Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.

人々よわれ汝をよび 我が聲をもて人の子等をよぶ

5 I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!

拙き者よなんぢら聡明に明かなれ 愚なる者よ汝ら明かなる心を得よ

6 Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;

汝きけ われ善事をかたらん わが口唇をひらきて疋事をいださん

7 ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.

我が口は眞実を述べわが口唇はあしき事を憎むなり

8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;

わが口の言はみな義し そのうちに虚偽と奸邪とあることなし

9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt

是みな智煮の明かにするところ 知識をうる者の正とするところなり

10 Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;

なんぢら銀をうくるよりは我が教をうけよ 精金よりもむしろ知識をえよ

11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den

それ智慧は眞珠に愈れり 凡の寳も之に比ぶるに足らず

12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.

われ智慧は聡明をすみかとし 知識と謹愼にいたる

13 HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.

ヱホバを畏るるとは惡を憎むことなり 我は傲慢と驕奢 惡道と虚偽の口とを憎む

14 Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.

謀略と聡明は我にあり 我は了知なり 我は能力あり

15 Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;

我に由て王者は政をなし 君たる者は義しき律をたて

16 ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.

我によりて主たる者および牧伯たちなど瓦て地の審判人は世ををさむ

17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.

われを愛する者は我これを愛す 我を切に求むるものは我に遇ん

18 Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.

富と榮とは我にあり 貴き寳と公義とも亦然り

19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.

わが果は金よりも精舎よりも愈り わが利は精銀よりもよし

20 Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier

我は義しき道にあゆみ 公平なる路徑のなかを行む

21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.

これ我を愛する者に貨財をえさせ 又その庫を充しめん爲なり

22 Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;

ヱホバいにしへ其御わざをなしそめたまへる前に その道の始として我をつくりたまひき

23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;

永遠より元始より地の有ざりし前より我は立られ

24 jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;

いまだ海洋あらず いまだ大なるみづの泉あらざりしとき我すでに生れ

25 førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,

山いまださだめられず 陵いまだ有ざりし荊に我すずでに生れたり

26 førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.

即ち神いまだ地をも野をも地の塵の根元を石造り給はざりし時なり

27 Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.

かれ天をつくり海の面に穹蒼を張たまひしとき我かしこに在りき

28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,

彼うへに雲氣をかたく定め 淵の泉をつよくならしめ

29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,

海にその限界をたて 水をしてその岸を踰えざらしめ また地の基を定めたまへるとき

30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,

我はその傍にありて創造者となり 日々に欣び恒にその前に樂み

31 leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.

その地にて樂み又世の人を喜べり

32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!

されば小子等よ いま我にきけ わが道をまもる者は福ひなり

33 Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!

教をききて智慧をえよ 之を棄ることなかれ

34 Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.

凡そ我にきき 日々わが門の傍にまち わが戸口の柱のわきにたつ人は福ひなり

35 Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;

そは我を得る者は生命をえ ヱホバより恩寵を獲ればなり

36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.

我を失ふものは自己の生命を害ふ すべて我を惡むものは死を愛するなり