Ordsprogene 8
1 Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?
Voici la sagesse qui appelle, la raison qui élève la voix.
2 Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
Sur la cime des hauteurs qui bordent la route, au croisement des chemins, elle s’est postée.
3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:
Dans le voisinage des portes qui conduisent dans la cité, à l’entrée des avenues, elle fait retentir ses apostrophes:
4 Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
"Mortels, c’est vous que j’appelle; fils de l’homme, c’est à vous que s’adresse ma voix.
5 I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!
Niais, sachez le prix de la réflexion; sots, sachez le prix de l’intelligence.
6 Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;
Ecoutez, car j’énonce de nobles vérités, et mes lèvres s’ouvrent pour des leçons de droiture.
7 ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
Oui, ma bouche ne profère que vérité, et mes lèvres ont horreur de l’impiété.
8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
Elles sont empreintes de droiture, toutes les paroles de ma bouche; en elles, rien d’équivoque ni de louche.
9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt
Toutes sont loyales au gré de l’homme intelligent, et probes pour qui possède le savoir.
10 Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
Attachez à ma morale plus de prix qu’à l’argent, à la vraie connaissance plus qu’à l’or de choix.
11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den
C’Est que la sagesse est plus précieuse que les perles: tous les biens réunis ne la valent point.
12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.
Je suis la sagesse, en pleine possession de la réflexion; j’atteins la science des habiles conceptions.
13 HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
Craindre l’Eternel, c’est haïr le mal; l’orgueil et l’arrogance, le chemin du malfaiteur, la bouche perverse, voilà ce que je déteste.
14 Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
A moi les conseils, gage de succès; je suis l’intelligence, et la force est mon attribut.
15 Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
Par moi règnent les rois, et les princes fondent des lois de justice.
16 ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.
Par moi gouvernent les grands et les nobles, tous ceux qui rendent la justice sur terre.
17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
J’Aime qui m’aime, et qui me cherche me trouve.
18 Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
Avec moi sont richesse et honneur, fortune durable et juste récompense.
19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
Mon fruit est meilleur que l’or et les métaux précieux, et mon produit que l’argent de choix.
20 Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier
Je suis avec persévérance la voie de la justice, les sentiers de l’équité,
21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.
en donnant à ceux qui m’aiment des biens en partage, en remplissant leurs trésors.
22 Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
L’Eternel me créa au début de son action, antérieurement à ses œuvres, dès l’origine des choses.
23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
Dès les temps antiques, je fus formée, tout au commencement, bien avant la naissance de la terre.
24 jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
II n’y avait pas encore d’océan quand je naquis, ni de sources chargées d’eaux.
25 førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
Avant les montagnes plongeant dans les profondeurs, avant les coteaux, je fus douée de vie,
26 førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
avant que Dieu eût fait la terre et ses vastes espaces, la masse des glèbes du sol.
27 Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
Quand il affermit les cieux, j’étais là, et quand il traça un cercle autour de la surface de l’abîme;
28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
quand il consolida les nuées dans les régions supérieures, quand jaillirent avec force les sources souterraines;
29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
quand il imposa à la mer ses limites, empêchant les eaux d’enfreindre son ordre, et qu’il fixa les fondements de la terre.
30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,
Alors j’étais à ses côtés, habile ouvrière, dans un enchantement perpétuel, goûtant en sa présence des joies sans fin,
31 leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
m’égayant sur son globe terrestre et faisant mes délices des fils de l’homme.
32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!
Et maintenant, mes fils, écoutez-moi: heureux ceux qui suivent fidèlement mes voies!
33 Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!
Ecoutez la loi morale pour devenir sages, et ne la traitez pas avec mépris.
34 Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.
Heureux l’homme qui m’obéit, en accourant à mes portes jour par jour et en observant les piliers sur lesquels s’ouvre ma demeure!
35 Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;
Car celui qui m’a trouvée a trouvé la vie et conquis la bienveillance de l’Eternel."
36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.
Mais qui me manque se perd lui-même: me haïr, c’est aimer la mort!
