Ordsprogene 8
1 Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?
Whether wisdom crieth not ofte; and prudence yyueth his vois?
2 Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
In souereyneste and hiy coppis, aboue the weie, in the myddis of pathis,
3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:
and it stondith bisidis the yate of the citee, in thilke closyngis, and spekith, and seith, A!
4 Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
ye men, Y crie ofte to you; and my vois is to the sones of men.
5 I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!
Litle children, vndirstonde ye wisdom; and ye vnwise men, `perseyue wisdom.
6 Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;
Here ye, for Y schal speke of grete thingis; and my lippis schulen be openyd, to preche riytful thingis.
7 ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
My throte schal bithenke treuthe; and my lippis schulen curse a wickid man.
8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
My wordis ben iust; no schrewid thing, nether weiward is in tho.
9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt
`My wordis ben riytful to hem that vndurstonden; and ben euene to hem that fynden kunnyng.
10 Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
Take ye my chastisyng, and not money; chese ye teching more than tresour.
11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den
For wisdom is betere than alle richessis moost preciouse; and al desirable thing mai not be comparisound therto.
12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.
Y, wisdom, dwelle in counsel; and Y am among lernyd thouytis.
13 HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
The drede of the Lord hatith yuel; Y curse boost, and pride, and a schrewid weie, and a double tungid mouth.
14 Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
Counseil is myn, and equyte `is myn; prudence is myn, and strengthe `is myn.
15 Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
Kyngis regnen bi me; and the makeris of lawis demen iust thingis bi me.
16 ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.
Princis comaunden bi me; and myyti men demen riytfulnesse bi me.
17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
I loue hem that louen me; and thei that waken eerli to me, schulen fynde me.
18 Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
With me ben rychessis, and glorie; souereyn richessis, and riytfulnesse.
19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
My fruyt is betere than gold, and precyouse stoon; and my seedis ben betere than chosun siluer.
20 Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier
Y go in the weies of riytfulnesse, in the myddis of pathis of doom;
21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.
that Y make riche hem that louen me, and that Y fille her tresouris.
22 Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
The Lord weldide me in the bigynnyng of hise weies; bifore that he made ony thing, at the bigynnyng.
23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
Fro with out bigynnyng Y was ordeined; and fro elde tymes, bifor that the erthe was maad.
24 jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
Depthis of watris weren not yit; and Y was conseyued thanne. The wellis of watris hadden not brokun out yit,
25 førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
and hillis stoden not togidere yit bi sad heuynesse; bifor litil hillis Y was born.
26 førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
Yit he hadde not maad erthe; and floodis, and the herris of the world.
27 Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
Whanne he made redi heuenes, Y was present; whanne he cumpasside the depthis of watris bi certeyn lawe and cumpas.
28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
Whanne he made stidfast the eir aboue; and weiede the wellis of watris.
29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
Whanne he cumpasside to the see his marke; and settide lawe to watris, that tho schulden not passe her coostis. Whanne he peiside the foundementis of erthe;
30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,
Y was making alle thingis with him. And Y delitide bi alle daies, and pleiede bifore hym in al tyme,
31 leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
and Y pleiede in the world; and my delices ben to be with the sones of men.
32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!
Now therfor, sones, here ye me; blessid ben thei that kepen my weies.
33 Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!
Here ye teching, and be ye wise men; and nile ye caste it awei.
34 Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.
Blessid is the man that herith me, and that wakith at my yatis al dai; and kepith at the postis of my dore.
35 Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;
He that fyndith me, schal fynde lijf; and schal drawe helthe of the Lord.
36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.
But he that synneth ayens me, schal hurte his soule; alle that haten me, louen deeth.
