Ordsprogene 8
1 Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?
Donge rieko luongo? Donge ngʼeyo tiend wach tingʼo dwonde ka goyo koko?
2 Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
Ochungʼ e kuonde motingʼore e bath yo, e akerkeke mag yore.
3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:
Oywak matek e bath dhorangeye midonjogo e dala maduongʼ,
4 Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
kowacho niya, “Aluongou, yaye un ji, aluongou un ji duto manie piny.
5 I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!
Un joma ngʼeyogi tin, nwangʼuru rieko; to un joma ofuwo, nwangʼuru ngʼeyo.
6 Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;
Winjuru, nikech an gi gik mabeyo mangʼeny madwaro nyisou; ayawo dhoga mondo awach gima kare.
7 ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
Dhoga wacho gima adiera nikech dhoga kwedo gik maricho.
8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
Weche duto mawuok e dhoga gin kare, onge moro kuomgi mobam kata modwanyore.
9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt
Ne jogo mongʼeyo pogo tiend wach, gigi duto nikare, giber ni jogo man-gi ngʼeyo.
10 Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
Yier puonjna kar fedha kendo ngʼeyo kar dhahabu mowal,
11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den
nikech rieko ber moloyo kite ma nengogi tek, kendo gimoro amora madiher ok nyal romo kode.
12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.
“An, rieko, wadak kaachiel gi ngʼado bura makare; an-gi ngʼeyo kod pogo tiend wach.
13 HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
Luoro Jehova Nyasaye en sin gi richo; amon gi sunga kod ngʼayi, timbe maricho kod wuoyo mochido.
14 Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
Ngʼado rieko kod ngʼado bura malongʼo gin maga; an-gi winjo tiend wach kod nyalo.
15 Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
An ema amiyo ruodhi locho kendo joloch loso chike makare.
16 ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.
Nikech an, amiyo yawuot ruodhi loch kod joka ruodhi duto marito pinje.
17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
Ahero jogo mohera, to jogo ma manya yuda.
18 Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
Mwandu gi luor ni kuoma, mwandu mochwere kod mewo.
19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
Olemba ber moloyo dhahabu maber, gino machiwo oloyo fedha moyier.
20 Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier
Awuotho e yo mobidhore makare, e yore mag bura makare,
21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.
kachiwo mwandu ni jogo mohera kendo amiyo kuondegi mag keno bedo mopongʼ chutho.
22 Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
“Jehova Nyasaye nokwongo chweya kaka tichne mokwongo motelo ni tijene machon.
23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
Noyiera aa chakruok manyaka chiengʼ, kapok piny kobetie.
24 jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
Kapok nembe kobetie, nonywola kata ka sokni mopongʼ gi pi ne onge.
25 førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
Nonywola ka gode madongo ne pok obedo kuonde ma gintie, bende ka gode matindo ne pod onge,
26 førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
kapok ne ochweyo piny kaachiel gi pewene kata mana lowo mar piny.
27 Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
Ne antie kane oketo polo kama entie, kata kane oketo giko mar nembe,
28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
kane oketo boche polo malo, kendo kane oketo sokni mag nembe mogurore motegno,
29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
kane ochiwo kuonde giko mag nam matin mondo pi kik okadh kama oketee, kendo kane oloso mise mar piny.
30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,
Ne an jatich molony mobedo bute. Napongʼ gi mor mogundho odiechiengʼ ka odiechiengʼ kamor e nyime kinde duto,
31 leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
ka amor e pinye mangima kendo ail gi ji duto.
32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!
“Omiyo koro yawuota, winjauru; gin johawi jogo morito yorena.
33 Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!
Winjuru puonjna mondo ubed mariek, kik uchagi.
34 Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.
En jahawi ngʼat mawinja, marito pile e dhoutena korito e dhorangaya.
35 Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;
Nimar ngʼat monwangʼa oyudo ngima kendo oyudo ngʼwono kuom Jehova Nyasaye.
36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.
To ngʼatno ma odaga hinyore kende owuon; jogo duto mamon koda ohero tho.”
