Ordsprogene 8
1 Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?
Chihnan kho ahin sap teng jatei ding gon, chule thil hetkhen nan lhang asap teng ngaijin.
2 Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
Lampi pam le lhangvum dung a, chihna chu ading le'in ahi.
3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:
Khopi lutna kelkot phung dung a, kholen tinchang maija, chule kotjum lutna thei jousea lhang asam in ahi.
4 Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
“Mijouse jah-a kakou ahin, mihem chapa jouse kakou ahi.
5 I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!
Milham ho nahiu vin, lunggel them hina din kihil un, mingol ho jeng in jong lunglut in ngaijun.
6 Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;
Ngaitem un, keiman thil phachom tah nahil uvinge, kakam sunga kon thudih jengbou pot ding ahi.
7 ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
Ajeh chu kakam in thudih bou aseiji ding, adihlou sei kiti hi kakam in ajahda ahi.
8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
Kakam akon thu kisei jouse adih ahin, akikal le ache khel ding ima um lou ahi.
9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt
Kathu hil hekhen theipa chun adih akisan ding, hetthemna neipa dinga chu adih bou ahi.
10 Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
Sumlepai sang in kathu hil kilhen un, Sana thengsel sanga jong hetna naki lhen joh diu ahi.
11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den
Ajeh chu sana kijem pah sanga chihna hi thupi ahin, na lungdei chan toh kitekah thei ahipoi.
12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.
Chihna hi keima kahin chingthei tah'a um kahi, hetna le thil hetkhen themna nei kahi.
13 HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
Yahweh Pakai ginna chun thilse ahotbol in, hijeh chun keiman kiletsahna le hoithona, thil aphalou, ahilou louva thu kisei chan chu kathet ahi.
14 Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
Keima'a kon hin, chihna giltah le phachom tah'a kihilna aum in, asung thua hetna le thahat chu keija bou um ahi.
15 Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
Keijal'a lenghon vai-apoh ahin, keijal'a bou vaihom ten adih'a thu tanna anei ahi.
16 ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.
Keijal'a alen alal ten vai ahop jiu, chule keijal'a bou alal ten vai apoh theiyu ahi.
17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
Keima eingailu ho kangailun, giltah'a eihol ten eimu tei jiuvin ahi.
18 Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
Keima haona le jabolna jousen eijui in, phattheina le haona chun eidalha jipoi.
19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
Ka thilpeh hohi sana sanga phachom ahin, sana thengsel sanga jong hoijoa, chule kanatoh jong sum le pai sanga phajo ahi.
20 Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier
Keima thudih tah'a lamlha jing kahin, thutanna adih lam jeng chu kaho-ji ahi.
21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.
Keima eingailu hon gou alo diu kasem peh in, agou kholnau jouse kasuh dimpeh-jin ahi.
22 Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
Yahweh Pakai in atil abulla athilsem apat ei-umsah ahin, khanglui apat athilsem masapen kahitai.
23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
Atil-a leiset kisem masang, kum asang sang masanga pat keima tundohsa chu kahi tai.
24 jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
Kapen chun anem, atong lai jong ana um pon, twi putna jouse jong khatcha ana um poi.
25 førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
Mol le lhang kigol toh masang, chule thinglhang jouse kisemtoh masanga pat ana um kahitai.
26 førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
Elohim Pathen in leiset le tollhang asem masang, vannoija leigum kisemdoh masanga pat um kahi.
27 Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
Elohim Pathen in vanho atundoh masanga um kahin, twikhanglen kuol khum vanthamjol alhundoh masanga jong um kahitai.
28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
Elohim Pathen in chunglam'a vanthamjol ho atundoh ahin, leinoija pat twi aput dohsah masanga jong um kahin,
29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
Twikhanglen geilah jong alet lhahna lou dinga asem toh, twipi jeng in jong athu angaina dinga asem toh, leiset khompi jouse jong atundoh masanga pat um kahi.
30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,
Keima tah jong akom-cha'a khut them bang um kahin, nitin le phat tin in akom-a kapansan kipatah in kaum jing in ahi.
31 leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
Elohim Pathen in mihemte chenna dia leiset atundoh ahin, keima jong kipah tah-in kaum in, mihemte lah'a thanopnan kadim e.
32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!
Hijeh chun kachate ho kasei ngaijun, kathu ngaija ka lampia che jing ho kipah ding'u ahi.
33 Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!
Kathuhil ho ngaijun lang ching theijun, kahilchah-nau hi tuh chah jing un.
34 Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.
Ka thusei ngaija mihem chu anunnom hi ding, amachun nitin'a kakot phunga anga jing ding, ka kotpi phunga tatlouvin ading in ahi
35 Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;
Ajeh chu keima eimudoh chan chun hinna akimu tan, chule Yahweh Pakaija kon in hepina achang'un ahi.
36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.
Amavang keima eidonlou chan chun, ama le aman gimna akimu jin, keima ei hot chan chun, thina jeng angai chat ahibouve.”
