Ordsprogene 7
1 Min Søn, vogt dig mine Ord, mine bud må du gemme hos dig;
Son min, tak vare på ordi mine, og gøym mine bodord hjå deg!
2 vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
Tak vare på bodordi mine, so skal du liva, og på læra mi som din augnestein!
3 bind dem om dine Fingre, skriv dem på dit Hjertes Tavle,
Bitt deim på fingrarne dine, skriv deim på hjartetavla!
4 sig til Visdommen: "Du er min Søster!" og kald Forstanden Veninde,
Seg til visdomen: «Du er mi syster», og kalla vitet din ven,
5 at den må vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
so dei kann deg vara frå annanmanns kona, frå ei framand kvinna med sleipe ord.
6 Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
For gjenom vindauga mitt, gjenom rimarne glytte eg ut.
7 og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
Då såg eg millom dei fåkunnige, eg gådde ein uviting millom dei unge,
8 han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendes Hus
som smaug um hyrna på gata, tok vegen til hennar hus,
9 i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
i skumings-stundi, mot kvelden, i kolmyrke svarte natti.
10 Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
Då kom kvinna imot han i skjøkjebunad og innful i hjarta -
11 løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
bråkande er ho og vill, heime hev ho’kje ro.
12 snart på Gader, snart på Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun; -
Snart på gata, snart på torgi, med kvart hyrna stend ho på lur -
13 hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
Ho tok fat på han og kysste han, og med ubljug uppsyn sagde ho til han:
14 "Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
«Eg hev på meg eit gilde-offer, og eg held min lovnad i dag.
15 gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
Difor gjekk eg ut imot deg, vilde leita deg upp, og eg fann deg.
16 Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred
Mi seng hev eg reidt med tæpe, med egyptiske roselakan.
17 jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
Eg hev skvett utyver mi lega myrra, aloe og kanel.
18 kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
Kom til ein kjærleiks rus alt til morgons, lat oss hyggja oss saman i elskhug!
19 Thi Manden er ikke hjemme, - på Langfærd er han draget;
For mannen er ikkje heime, han er på ferd langt burte,
20 Pengepungen tog han med, ved Fuldmåne kommer han hjem!"
pengepungen tok han med seg, ved fullmånetid kjem han heim.»
21 Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
Ho fekk lokka han med all si sterke fyreteljing, forførde han med sine sleipe lippor.
22 tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
Han fylgjer henne straks, som ein ukse gjeng til slagt, som i fotjarn til tukt for dåren,
23 til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
til dess pili kløyver hans livr, som fuglen skundar til snara og veit ikkje at det gjeld livet.
24 Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
Og no, søner, høyr på meg, og lyd på det munnen min talar!
25 Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendes Stier;
Ei vende du hjarta til hennar vegar, vimra ikkje på hennar stigar!
26 thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
For mange med ulivssår hev ho felt, og stort er talet på deim ho hev drepe.
