Ordsprogene 7
1 Min Søn, vogt dig mine Ord, mine bud må du gemme hos dig;
Mutabani nyweeza ebigambo byange, era okuumenga ebiragiro byange.
2 vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
Kwata ebiragiro byange obeere mulamu, n’amateeka gange ogakuume ng’emmunye y’eriiso lyo;
3 bind dem om dine Fingre, skriv dem på dit Hjertes Tavle,
togalekanga kuva mu ngalo zo, gawandiike ku mutima gwo.
4 sig til Visdommen: "Du er min Søster!" og kald Forstanden Veninde,
Amagezi gatwalire ddala nga mwannyoko, n’okutegeera, ng’owooluganda ow’omu kika kyo.
5 at den må vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
Binaakuwonyanga omukazi omwenzi, omukazi omutambuze awaanawaana n’ebigambo ebisendasenda.
6 Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
Lumu nnali nnyimiridde ku ddirisa ly’ennyumba yange.
7 og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
Ne ndaba mu bavubuka abatoototo, omulenzi atalina magezi,
8 han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendes Hus
ng’ayita mu luguudo okumpi n’akafo k’omukazi omwenzi, n’akwata ekkubo eridda ku nnyumba y’omukazi oyo,
9 i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
olw’eggulo ng’obudde buzibye, ekizikiza nga kikutte.
10 Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
Awo omukazi n’ajja okumusisinkana ng’ayambadde nga malaaya, ng’ajjudde ebirowoozo eby’obukaba mu mutima gwe.
11 løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
Omukazi omukalukalu, atambulatambula ennyo atabeerako waka,
12 snart på Gader, snart på Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun; -
wuuyo mu luguudo, wuuyo mu bifo ebikuŋŋaanirwamu, mu buli kafo konna ng’ateega!
13 hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
N’amuvumbagira, n’amunywegera era ng’amutunuulidde nkaliriza n’amaaso agatatya n’amugamba nti:
14 "Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
“Nnina ssaddaaka ez’ebiweebwayo olw’emirembe, leero ntukiriza obweyamo bwange.
15 gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
Noolwekyo nzize okukusisinkana, mbadde njagala nnyo okukulaba, era kaakano nkusanze.
16 Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred
Obuliri bwange mbwaze bulungi n’engoye eza linena ava mu Misiri.
17 jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
Mbukubye n’akaloosa, n’omugavu, n’obubaane, ne kinamoni, ne kalifuuwa.
18 kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
Jjangu tuwoomerwe omukwano okutuusa obudde okukya; leka twesanyuse ffembi mu mukwano.
19 Thi Manden er ikke hjemme, - på Langfærd er han draget;
Kubanga baze taliiyo eka; yatambula olugendo luwanvu:
20 Pengepungen tog han med, ved Fuldmåne kommer han hjem!"
Yagenda n’ensawo y’ensimbi; era alikomawo nga wayiseewo wiiki bbiri.”
21 Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
Yamusendasenda n’ebigambo ebisikiriza; n’amuwabya n’ebigambo ebiwoomerera.
22 tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
Amangwago omuvubuka n’amugoberera ng’ente etwalibwa okuttibwa obanga empeewo egwa mu mutego,
23 til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
okutuusa akasaale lwe kafumita ekibumba kyayo, ng’akanyonyi bwe kanguwa okugwa mu mutego, so tamanyi ng’alifiirwa obulamu bwe.
24 Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
Kaakano nno batabani bange mumpulirize, era musseeyo nnyo omwoyo eri ebigambo byange.
25 Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendes Stier;
Temukkiriza mitima gyammwe kugoberera bigambo bye; temukkiriza bigere byammwe kukyamira mu makubo ge.
26 thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
Kubanga bangi bazikiridde, ddala ab’amaanyi bangi bagudde.
