< Ordsprogene 7 >
1 Min Søn, vogt dig mine Ord, mine bud må du gemme hos dig;
My son! Keep my sayings, And lay up my commands with you.
2 vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
Keep my commands, and live, And my law as the pupil of your eye.
3 bind dem om dine Fingre, skriv dem på dit Hjertes Tavle,
Bind them on your fingers, Write them on the tablet of your heart.
4 sig til Visdommen: "Du er min Søster!" og kald Forstanden Veninde,
Say to wisdom, “You [are] my sister.” And cry to understanding, “Relative!”
5 at den må vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
To preserve you from a strange woman, From a stranger who has made her sayings smooth.
6 Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
For at a window of my house, I have looked out through my casement,
7 og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
And I see among the simple ones, I discern among the sons, A young man lacking understanding,
8 han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendes Hus
Passing on in the street, near her corner, And the way [to] her house he steps,
9 i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
In the twilight—in the evening of day, In the darkness of night and blackness.
10 Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
And behold, a woman to meet him—(A harlot’s dress, and watchful of heart,
11 løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
She [is] noisy, and stubborn, her feet do not rest in her house.
12 snart på Gader, snart på Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun; -
Now in an out-place, now in broad places, And she lies in wait near every corner)—
13 hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
And she laid hold on him and kissed him, She has hardened her face and says to him,
14 "Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
“Sacrifices of peace-offerings [are] by me, Today I have completed my vows.
15 gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
Therefore I have come forth to meet you, To earnestly seek your face, and I find you.
16 Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred
I decked my bed [with] ornamental coverings, Carved works—cotton of Egypt.
17 jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
I sprinkled my bed [with] myrrh, aloes, and cinnamon.
18 kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
Come, we are filled [with] love until the morning, We delight ourselves in loves.
19 Thi Manden er ikke hjemme, - på Langfærd er han draget;
For the man is not in his house, He has gone on a long journey.
20 Pengepungen tog han med, ved Fuldmåne kommer han hjem!"
He has taken a bag of money in his hand, At the day of the new moon he comes to his house.”
21 Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
She turns him aside with the abundance of her speech, She forces him with the flattery of her lips.
22 tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
He is going after her straight away, he comes as an ox to the slaughter, And as a chain to the discipline of a fool,
23 til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
Until an arrow splits his liver, As a bird has hurried to a snare, And has not known that it [is] for its life.
24 Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
And now, you sons, listen to me, And give attention to sayings of my mouth.
25 Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendes Stier;
Do not let your heart turn to her ways, Do not wander in her paths,
26 thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
For many [are] the wounded she caused to fall, And mighty [are] all her slain ones.
27 Hendes Hus er Dødsrigets Veje, som fører til Dødens Kamre. (Sheol )
The ways of Sheol—her house, Going down to inner chambers of death! (Sheol )