Ordsprogene 6
1 Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag,
Me ba, sɛ woadi akagyinamu ama ɔyɔnko bi, sɛ wode wo biribi asi awowa ama obi,
2 er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,
sɛ deɛ wokaeɛ ayi ka ama wo na sɛ wʼano asɛm afidie ayi wo a,
3 gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste;
ɛnneɛ yɛ yei, me ba, na fa tete wo ho, sɛ ɔyɔnko nsa aka woɔ no nti: fa ahobrɛaseɛ kɔ nʼanim; na kɔ so pa wo yɔnko no kyɛw!
4 und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlåg Hvile,
Mma wʼani nkum na nntɔ nko.
5 red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Hånd.
Gye wo ho, sɛdeɛ ɔforoteɛ dwane firi ɔbɔmmɔfoɔ nsam anaa sɛdeɛ anomaa dwane firi fidisumfoɔ afidie mu.
6 Gå hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.
Ɔkwadwofoɔ, kɔ atɛtea nkyɛn; hwɛ nʼakwan, na hunu nyansa!
7 Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,
Ɔnni ɔsahene, ɔnni ɔhwɛfoɔ anaa sodifoɔ bi,
8 sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.
nanso, ɔde aduane sie wɔ ahuhuro ɛberɛ mu ɔboaboa nnuane ano wɔ twaberɛ.
9 Hvor længe vil du ligge, du lade, når står du op af din Søvn?
Wo, ɔkwadwofoɔ, wobɛda akɔsi da bɛn? Wɔbɛnyane ɛberɛ bɛn?
10 Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
Nna kakra, nkotɔ kakra, nsa a woabobɔ de rehome kakra,
11 som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
ɛbɛma ohia aba wo so sɛ ɔkwanmukafoɔ na ahokyere ato ahyɛ wo so sɛ deɛ ɔkura tuo.
12 En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,
Onipa teta ne ohuhuni a ɔde atorɔ kyini,
13 som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,
deɛ ɔbu nʼani, na ɔde ne nan yɛ nsɛnkyerɛnneɛ na ɔde ne nsateaa kyerɛkyerɛ adeɛ,
14 som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;
deɛ ɔde nʼakoma mu nnaadaa bɔ ɛpɔ bɔne, na ɔde mpaapaemu ba ɛberɛ biara.
15 derfor kommer hans Undergang brat, han knuses på Stedet, kan ikke læges.
Ɛno enti amanehunu bɛba ne so prɛko pɛ; wɔbɛsɛe no mpofirim, a wɔrenya ano aduro.
16 Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:
Nneɛma nsia na Awurade mpɛ, nneɛma nson na ɛyɛ nʼakyiwadeɛ:
17 Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,
ani a ɛtra ntɔn, atorɔ tɛkrɛma, nsa a ɛka mogya a ɛdi bem guo,
18 et Hjerte, der udtænker onde Råd, Fødder, der haster og iler til ondt,
akoma a ɛdwene amumuyɛ ho, nan a ɛtutu mmirika kɔyɛ bɔne,
19 falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.
Ɔdansekurumni a ɔdi atorɔ ne onipa a ɔde mpaapaemu ba anuanom mu.
20 Min Søn, tag Vare på din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,
Me ba, tie wʼagya ahyɛdeɛ na nnyaa wo maame nkyerɛkyerɛ mu.
21 bind dem altid på dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;
Fa kyekyere wʼakoma ho daa; na fa kyekyere wɔ kɔn mu.
22 på din Vandring lede den dig, på dit Leje vogte den dig, den tale dig til, når du vågner;
Wonante a, ɛbɛkyerɛ wo ɛkwan; sɛ woda a, ɛbɛwɛn wo; sɛ wonyane a, ɛbɛkasa akyerɛ wo.
23 thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej
Na saa ahyɛdeɛ yi yɛ kanea; saa nkyerɛkyerɛ yi yɛ hann, na ahohyɛsoɔ ntenesoɔ yi yɛ nkwa kwan,
24 for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!
ɛtwe wo firi ɔbaa a ɔnni suban pa no ho, firi ɔbaawarefoɔ sansani tɛkrɛmadɛ ho.
25 Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!
Mma wo kɔn nnɔ nʼahoɔfɛ mma nʼani akyideda no ntwetwe wo,
26 Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.
ɛfiri sɛ, odwamanfoɔ de animguaseɛ bɛbrɛ wo, na obi yere gyegye wo kɔ owuo mu.
27 Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?
Obi bɛtumi asɔ ogya agu ne srɛ so a ɛnhye nʼatadeɛ anaa?
28 Kan man vandre på glødende Kul, uden at Fødderne svides?
Obi bɛtumi anante gyasramma so a mpumpunnya mmobɔ ne nan ho anaa?
29 Så er det at gå ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.
Saa na ɔbarima a ɔne ɔbarima foforɔ yere da no teɛ obiara a ɔde ne nsa bɛka noɔ no remfa ne ho nni da.
30 Ringeagter man ikke Tyven, når han stjæler fot at stille sin Sult?
Nnipa mmu ɔkorɔmfoɔ a wakɔwia adeɛ animtiaa sɛ ɛkɔm de no na ɔde rekɔdwodwo ano enti.
31 Om han gribes, må han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.
Mmom sɛ wɔkyere no a, ɛsɛ sɛ ɔtua ka mmɔho nson; sɛ ɛhia sɛ wɔtɔn ne fie agyapadeɛ nyinaa mpo a, ɛsɛ sɛ wɔtɔn.
32 Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler så;
Ɔbarima a ɔsɛe awadeɛ no nni adwene; obiara a ɔyɛ saa no sɛe ne ho.
33 han opnår Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.
Ɔboro ne animguaseɛ na ɔbɛnya, na nʼahohora rempepa da.
34 Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skåner ikke på Hævnens Dag;
Ninkunutweɛ hwanyane okunu abufuo na sɛ ɔtɔ were a, ahummɔborɔ biara nni mu.
35 ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.
Ɔrennye mpata biara; na ɔbɛpo adanmudeɛ, sɛ ɛso sɛ ɛdeɛn mpo a.
