Ordsprogene 6
1 Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag,
O anake, ie nampipok’ antoke am’ondatio, lehe nañoho-pitàñe hitsoake ty ambahiny,
2 er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,
ie finandri’ ty entan-tsoñi’o, vinandibandi’ ty fireham-bava’o,
3 gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste;
Ano zao, ty anake toke: Mivotsora, ie fa nihotrak’ am-pità’ ondatio: akia, mireha ama’e, imaneo halaly indatiy!
4 und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlåg Hvile,
Ampifoneño roro o maso’oo, tsy hidrodreke o vohomaso’oo.
5 red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Hånd.
Mibolitira hoe hirañe an-tañañe, naho hoe kibo am-pitàm-pikehe.
6 Gå hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.
Akia mb’ami’ty vitike, ry tembo, haraharao o sata’eo vaho mahihira!
7 Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,
Ie tsy amam-pifehe, tsy amam-pisary, tsy amam-pandily,
8 sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.
fe kotepè’e ami’ty asara ty hane’e, vaho atonto’e am-pitatahañe o lintse’eo.
9 Hvor længe vil du ligge, du lade, når står du op af din Søvn?
Pak’ ombia irehe te mbe hitozoke, ty mpitsorotake tia? Ombia t’ie hitroatse amy firoroa’o?
10 Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
Mikonkòñe kedeke, miroro tsi-ampe, mifehefare hitofa’o heike:
11 som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
le hiambotraha’ ty hararahañe hoe malaso, vaho ty hapoiañe hoe lahifihaty.
12 En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,
Ty lahi-tembo naho i lahiaga: i mpañariok’ am-bava vìlañey,
13 som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,
ami’ty maso mipie, an-tomboke mitsao tane, an-drambo-taña manondrotondro,
14 som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;
ie am-pikitrohan-draty an-tro’e nainai’e, ro mbore mikilily, mitolom-pamitse fifalaiñañe;
15 derfor kommer hans Undergang brat, han knuses på Stedet, kan ikke læges.
Aa le, hiambotraha’ ty hankàñe ami’ty manao zao le ho demoke tsy lefe jangañeñe.
16 Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:
Eneñe ty raha heje’ Iehovà, Eka, fito ro tiva ama’e:
17 Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,
ty fihaino mievoñevoñe, ty fameleke mandañitse, ty fitàñe mampiori-dio-maly,
18 et Hjerte, der udtænker onde Råd, Fødder, der haster og iler til ondt,
ty troke mikitro-karatiañe, ty fandia mifajifajy mb’an-katsivokarañe,
19 falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.
ty mpitalily vilañe, mikofòke lañitse, naho ty mampiboele fifankalaiñañe an-drolongo’e.
20 Min Søn, tag Vare på din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,
O anake, ambeno ty lilin-drae’o, vaho ko apo’o ty fañòhan-drene’o.
21 bind dem altid på dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;
Ifeheo an-tro’o ao nainai’e; rohizo am-bozo’o eo.
22 på din Vandring lede den dig, på dit Leje vogte den dig, den tale dig til, når du vågner;
Hiaoloa’e te mijelanjelañe, ie màndre, hambena’e; tsekake le ivesovesoa’e.
23 thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej
Toe failo o lilio, naho hazavàñe t’i Hake, vaho lalan-kaveloñe o endake fanoroañeo.
24 for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!
Hikalañe azo tsy homb’ amy tsimirirañey, ami’ty lela-malama’ i karapiloy.
25 Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!
Ko irie’o an-troke ty hamontramontra’e, asoao tsy ho tsepahe’ ty vohomaso’e.
26 Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.
Vonga-mofo ty tamben-tsimirirañe, fa naho vali’ ondaty, le i fiaiñe sarotsey ty itsindroha’e.
27 Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?
Naho otroñe’ ondaty añ’araña’e ao ty afo, tsy hirehetse hao ty saro’e?
28 Kan man vandre på glødende Kul, uden at Fødderne svides?
Mete lia’ondaty hao ty vae mirekake, tsy hahamae’ o fandia’eo?
29 Så er det at gå ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.
Izay ty fifandian-tihy ami’ty vali’ ondaty: tsy mete tsy liloveñe ty mitsapa aze.
30 Ringeagter man ikke Tyven, når han stjæler fot at stille sin Sult?
Tsy injè’ ondatio ty mpampikametse te mikizo hampahaeneñe ty fiai’e saliko,
31 Om han gribes, må han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.
fa ndra ie, naho tsepake, ro hañavake im-pito, fonga hondroha’e ze vara añ’akiba’e ao.
32 Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler så;
Akore ty hagegea’ ty mañarapilo an-drakemba: fa sata’ ty handrotsa-batañe.
33 han opnår Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.
Vono-troboke naho hasalarañe ty ho zoe’e, vaho tsy ho faopaoheñe ka i inje’ey.
34 Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skåner ikke på Hævnens Dag;
Mampiforoforo ondaty ty famarahiañe, tsy hapo’e amy andro hamalea’e fatey.
35 ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.
Tsy handrambesa’e ondroke, tsy mahatèke aze t’ie ampitoboroñan-dravoravo.
