Ordsprogene 5
1 Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
Mutabani, ossangayo omwoyo eri ebiragiro byange, era owulirizanga bulungi ebigambo byange eby’amagezi,
2 at Kløgt må våge øver dig, Læbernes kundskab vare på dig.
olyoke oyige okusalawo okw’amagezi, era akamwa ko kavengamu eby’obutegevu.
3 Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
Kubanga emimwa gy’omukazi omwenzi gitonnya omubisi gw’enjuki, n’ebigambo bye biweweevu okusinga omuzigo;
4 men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
naye enkomerero ya byonna, akaawa ng’omususa era asala ng’ekitala eky’obwogi obubiri.
Ebigere bye bituuka mu kufa, ebisinde bye biraga emagombe. (Sheol h7585)
6 hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
Tafaayo ku kkubo lya bulamu, amakubo ge gaakyamakyama dda, naye nga takimanyi.
7 Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
Kaakano, batabani bange mumpulirize, temuvanga ku bigambo bya kamwa kange.
8 Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
Mwewalenga omukazi oyo era temusembereranga luggi lwa nnyumba ye;
9 at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År.
si kulwa nga mufiirwa ekitiibwa kyammwe, n’okumalira ebiseera byammwe ku oyo alina ettima,
10 at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
ate si kulwa nga b’otolina ky’obamanyiiko bakwavuwaza, n’amaanyi go n’ogamalira ku maka g’omulala.
11 så du gribes af Anger til sidst, når dit Kød og Huld svinder hen,
Ku nkomerero y’obulamu bwo olisinda, ennyama yo n’omubiri gwo nga biweddewo.
12 og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hånt om Revselse,
Oligamba nti, “Nga nakyawa okulabulwa, n’omutima gwange ne gukyawa okunenyezebwa,
13 så jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
era ne sigondera ddoboozi ly’abasomesa bange, wadde okussaayo omwoyo eri abo abampanga amagezi.
14 Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!"
Ntuuse ku njegoyego z’okuzikirira nga ndi wakati mu kuŋŋaaniro ly’ekibiina.”
15 Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
Onoonywanga amazzi ag’omu kidiba kyo, n’amazzi agava mu luzzi lwo goonoonywanga.
16 lad ej dine Kilder flyde på Gaden, ej dine Bække på Torvene!
Ensulo zo zisaanye okukulukutira mu nguudo, n’enzizi zo mu bifo ebigazi eby’omu kibuga?
17 Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
Leka bibeere bibyo wekka, bireme kugabanibwako b’otomanyiiko n’akamu.
18 Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
Kale leka ensulo yo ebeere n’omukisa, era osanyuke ne mukazi wo ow’omu buvubuka bwo.
19 den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
Ng’ennangaazi eyeeyagaza n’empeewo esanyusa, leka okusuuta kwe kukumalenga ennaku zonna era naye akwetoloozenga okwagala kwe.
20 Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
Lwaki mwana wange osendebwasendebwa omukazi omwenzi, n’ogwa mu kifuba ky’omukazi w’omusajja omulala?
21 Thi for HERRENs Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
Kubanga Mukama alaba amakubo g’omuntu gonna, era n’akebera n’amakubo ge gonna.
22 den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
Ebikolwa by’omukozi w’ebibi bimufuukira omutego, era emiguwa gy’ebikolwa bye ebibi girimusibira ddala.
23 han dør af Mangel på Tugt, går til ved sin store Dårskab.
Alifa, kubanga yagaana okwekuuma, era alizikirira olw’obusirusiru bwe obungi.
