< Ordsprogene 5 >
1 Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
わが子よ、わたしの知恵に心をとめ、わたしの悟りに耳をかたむけよ。
2 at Kløgt må våge øver dig, Læbernes kundskab vare på dig.
これは、あなたが慎みを守り、あなたのくちびるに知識を保つためである。
3 Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
遊女のくちびるは蜜をしたたらせ、その言葉は油よりもなめらかである。
4 men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
しかしついには、彼女はにがよもぎのように苦く、もろ刃のつるぎのように鋭くなる。
5 hendes Fødder styrer nedad mod Døden, til Dødsriget stunder hendes Fjed; (Sheol )
その足は死に下り、その歩みは陰府の道におもむく。 (Sheol )
6 hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
彼女はいのちの道に心をとめず、その道は人を迷わすが、彼女はそれを知らない。
7 Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
子供らよ、今わたしの言うことを聞け、わたしの口の言葉から、離れ去ってはならない。
8 Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
あなたの道を彼女から遠く離し、その家の門に近づいてはならない。
9 at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År.
おそらくはあなたの誉を他人にわたし、あなたの年を無慈悲な者にわたすに至る。
10 at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
おそらくは他人があなたの資産によって満たされ、あなたの労苦は他人の家に行く。
11 så du gribes af Anger til sidst, når dit Kød og Huld svinder hen,
そしてあなたの終りが来て、あなたの身と、からだが滅びるとき、泣き悲しんで、
12 og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hånt om Revselse,
言うであろう、「わたしは教訓をいとい、心に戒めを軽んじ、
13 så jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
教師の声に聞き従わず、わたしを教える者に耳を傾けず、
14 Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!"
集まりの中、会衆のうちにあって、わたしは、破滅に陥りかけた」と。
15 Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
あなたは自分の水ためから水を飲み、自分の井戸から、わき出す水を飲むがよい。
16 lad ej dine Kilder flyde på Gaden, ej dine Bække på Torvene!
あなたの泉を、外にまきちらし、水の流れを、ちまたに流してよかろうか。
17 Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
それを自分だけのものとし、他人を共にあずからせてはならない。
18 Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
あなたの泉に祝福を受けさせ、あなたの若い時の妻を楽しめ。
19 den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
彼女は愛らしい雌じか、美しいしかのようだ。いつも、その乳ぶさをもって満足し、その愛をもって常に喜べ。
20 Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
わが子よ、どうして遊女に迷い、みだらな女の胸をいだくのか。
21 Thi for HERRENs Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
人の道は主の目の前にあり、主はすべて、その行いを見守られる。
22 den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
悪しき者は自分のとがに捕えられ、自分の罪のなわにつながれる。
23 han dør af Mangel på Tugt, går til ved sin store Dårskab.
彼は、教訓がないために死に、その愚かさの大きいことによって滅びる。